
RANDERS: Onsdag slap Randers Kommune og Rismølleskolen for et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som kommunen fik pga. alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Men samme dag fik skolen et nyt påbud. Det skriver TV2 Østjylland. Udfordringerne skyldes især en 9. årgang, hvor eleverne har en chikanerende og hånende opførsel, med bl.a. trusler og voldsomme øgenavne mod lærerne.
I en orientering til byrådet onsdag kan man læse, at ansatte på skolen oplyser til Arbejdstilsynet, at arbejdet på 9. årgang er blevet forværret, siden skolen fik et strakspåbud i slutningen af oktober. Det afviser skolens ledelse dog overfor Arbejdstilsynet. Men i det nye påbud skriver Tilsynet, at eleverne opfører sig anderledes når ledelsen er til stede. Skoledirektør Carsten Otte kalder de nye oplysninger bekymrende.
- Selvfølgelig synes jeg, det er bekymrende. Men jeg noterer mig også, at ledelsen anerkender, at det er sådan, lærerne oplever det, siger han til TV2 Østjylland.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.