2.765.250 lønmodtagere er i job i Danmark, viser nye tal i Nationalregnskabet fra Danmarks Statistik, og det er det højeste tal nogensinde. Den tidligere rekord fra 2008 er overgået med 5.845 personer, skriver DIBusiness.dk
Rekorden blev sat i 4. kvartal 2017 efter 19 kvartaler med uafbrudt fremgang i antallet af job.
- Danmarks Statistik oplyste i februar, at vi var millimeter fra rekord. Siden da har de fået nye oplysninger, og vi kan altså nu se, at rekorden er nået, siger underdirektør Steen Nielsen fra Dansk Industri.
- Det er glædeligt for den enkelte dansker, at der er så gode jobmuligheder lige nu. Og samtidig er det godt for samfundet, at så mange hjælper til med at skabe vækst og velstand her i landet, siger Steen Nielsen, der kalder det nye tal 'en milepæl for Danmark'.
- Den høje beskæftigelse og lave ledighed gør det vanskeligere for virksomhederne at finde de medarbejdere, de har brug for. Der er stor risiko for, at mangel på arbejdskraft vil lægge en dæmper på væksten. Den situation ser desværre ud til at være rykket nærmere. Allerede nu viser vores tal, at næsten fire ud af ti virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, siger Steen Nielsen til DIBusiness.dk
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.