dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Nye metoder finder flere giftige stoffer i jord og vand
De nye analysemetoder gør det muligt at finde andre giftige stoffer end dem, der står på myndighedernes liste.
Foto: Lars Gejl, Biofoto/Ritzau Scanpix

Nye metoder finder flere giftige stoffer i jord og vand

Forskere har udviklet brug af såkaldte kemiske fingeraftryk, som finder flere stoffer, end man ifølge lovgivningen skal lede efter.
15. MAR 2021 7.43

Når kommuner og andre myndigheder skal undersøge, om der er giftige stoffer i fx en tidligere industrigrund, de har tænkt sig at udstykke til boliger, skal de ifølge lovgivningen undersøge indholdet af en række giftstoffer, der står på en såkaldt targetliste.

Men dermed finder de ikke andre giftige stoffer, der også kan være der, fordi de ikke leder efter dem. Det gør man derimod, hvis man bruger såkaldte kemiske fingeraftryk, som de seneste fem år er blevet udviklet af en forskergruppe med deltagere fra Københavns Universitet, Københavns Kommune og private aktører.

- Med brugen af det kemiske fingeraftryk går vi fra at undersøge målrettet for 15 parametre til måske at finde flere tusind stoffer ved non-target analyse. Hele den danske miljølovgivning er bygget op på, at vi analyserer for nogle få stoffer, men når vi nu kan gøre det på en anden måde, giver det nogle lovgivningsmæssige udfordringer. Hvad gør vi, når vi finder noget, som ikke står på listen, spørger cand.scient. Martin Jakobsen fra KMC, som er den afdeling i Københavns Kommune, der deponerer forurenet jord.

Mere komplet billede

Arbejdet med at udvikle de kemiske fingeraftryk er foregået i forskningsprojektet Gandalf. Her har professor Jan H. Christensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet været projektleder.

- I jagten på miljøfremmede stoffer er man hidtil gået frem efter nogle target-lister over en række problematiske stoffer, som er defineret i lovgivningen, men både jord og vand kan være forurenet med stoffer, som ikke står på nogen lister. Med de kemiske fingeraftryk går vi mindre målrettet til værks og får til gengæld et mere komplet billede af forureningen, siger Jan H. Christensen.

Udviklingschef hos miljølaboratoriet Eurofins Miljø A/S, Peter Mortensen, sidder i projektets styregruppe. Han nævner perflourede alkylsulfonater (PFAS) som eksempel på en gruppe stoffer, hvor kun en meget lille del står på den liste, som loven kræver en målrettet undersøgelse for.

- Vi ved for eksempel, at industrien har brugt og bruger cirka 6.000 forskellige PFAS-forbindelser, men lovgivningen stiller kun krav om, at man undersøger for 12 af dem. På nuværende tidspunkt er der altså 5.988 forbindelser, som vi ikke ser, hvis de skulle dukke op i en prøve, siger Peter Mortensen.

Gandalf har ikke kun handlet om miljøkemi, men i høj grad også om datavidenskab. I projektets datavidenskabelige del har forskerne udviklet softwarepakker til avanceret analyse af de kemiske fingeraftryk. Ved at anvende metoder til kemiske fingeraftryk er det lykkedes for forskerne at skabe nogle langt mere detaljerede billeder af forureningen, end det indtil nu har været muligt.

Udviklingen af ikke-målrettede analyser og brugen af kemiske fingeraftryk fortsætter nu i projektet Vandalf, som handler om kemisk forurening af vand. Projektperioden er 2021-2025.

ak