Nydanskeres medborgerskab har det godt

Efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, har generelt en højere deltagelse i samfundslivet end indvandrere

Det går generelt godt med medborgerskabet blandt nydanskere i Danmark. Helt på linje med resten af befolkningen mener indvandrere og efterkommere f.eks., at en god samfundsborger bør holde sig orienteret om samfundsforhold, stemme til offentlige valg, melde ulovligheder til politiet og forsørge sig selv ved et arbejde. Det fremgår af en omfattende undersøgelse, som regeringens Arbejdsgruppe for Bedre Integration offentliggør i dag.

Rapporten 'Medborgerskab i Danmark' bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 4.500 etniske danskere samt indvandrere og efterkommere fra syv ud af de 10 største ikke-vestlige oprindelseslande har svaret på spørgsmål om medborgerskab.

Overordnet viser undersøgelsen bl.a., at nydanskere har tillid til samfundsinstitutioner såsom Folketinget, domstolene og politiet. Nydanskere deltager ganske vist i mindre grad i samfundslivet end etniske danskere, men udviklingen går den rigtige vej - f.eks. har efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, generelt en højere deltagelse end indvandrere.

Undersøgelsen viser også, at nydanskere bakker op om centrale demokratiske dyder. Især blandt de unge er der opbakning. Blandt de 18-24-årige er opbakningen faktisk større end blandt jævnaldrende etniske danskere. De unge nydanskere mener således i højere grad, at det er vigtigt at stemme, når der er valg, og at man holder sig informeret om, hvad der sker i samfundet.

Samtidig viser undersøgelsen, at hovedparten af nydanskere ønsker, at deres børn skal opnå tilknytning til Danmark. Næsten ni ud af 10 nydanskere svarer således, at det er 'vigtigt' eller 'meget vigtigt', at børnene føler sig som en del af det danske samfund.

En mindre gruppe deltager ikke i samfundslivet
Selvom rapporten viser, at medborgerskabet generelt har det godt, er der dog områder, hvor nydanskere halter bagefter danskere, når det gælder medborgerskabet:

1. Deltagelsen i især foreningslivet er markant lavere blandt borgere med indvandrerbaggrund end blandt etniske danskere. Det skal dog ses i sammenhæng med, at deltagelse i foreningslivet er meget udbredt i Danmark sammenlignet med andre lande.

2. Væsentligt færre borgere med indvandrerbaggrund end etniske danskere mener, at man kan stole på andre. Forskellen skal igen ses i sammenhæng med, at tillidsniveauet i europæisk sammenhæng er meget højt i Danmark.

3. En del indvandrere og efterkommere oplever, at deres indsats i det danske samfund ikke bliver anerkendt, og at der ikke er overensstemmelse mellem deres job og kvalifikationer.

4. En mindre gruppe borgere med indvandrerbaggrund deltager kun i begrænset omfang i samfundslivet - de deltager hverken politisk, kulturelt eller i foreningerne. Denne gruppe af passive medborgere tæller især mange ældre indvandrerkvinder.

Danskkundskaber er afgørende
Ifølge rapporten hænger nydanskeres medborgerskab i meget høj grad sammen med deres danskkundskaber.

Nydanskere med gode danskkundskaber deltager således i langt højere grad i samfundslivet end nydanskere med ringe danskkundskaber.

Det er derfor vigtigt fortsat at forbedre særligt indvandreres danskkundskaber og integration på arbejdsmarkedet for at styrke medborgerskabet, konkluderer arbejdsgruppen.

 

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job