
RINGKØBING-SKJERN: Landmænd skal ikke længere vente unødigt længe på at få deres sager behandlet i Ringkøbing-Skjern, oplyser kommunen.
De lange sagsbehandlingstider skyldtes blandt andet, at kommunen overtog omkring 70 sager fra Ringkjøbing Amt, og at Miljøministeriets elektroniske system til ansøgninger ikke fungerede, da kommunen overtog sagsbehandlingen. Derudover har der løbende været en stor tilgang af ansøgninger.
Ringkøbing-Skjern fik sidste år cirka 3,4 millioner kroner af Miljøministeriet til at arbejde sig igennem sagerne inden 1. oktober 2010, og det er klaret.
- Vi har endda nået næsten 20 sager mere end planlagt, fortæller faglig koordinator Anne-Marie Svendsen.
Det betyder, at landmænd kan regne med, at mindre sager fremover kan afgøres på under seks måneder, og at større miljøgodkendelser kan klares på under ni måneder - forudsat kommunen har modtaget alle oplysninger fra landmanden.
De godt tre millioner kroner fra Miljøministeriet er dels blevet brugt på ansættelse af to nye sagsbehandlere og ekstern konsulentbistand.
- Siden vi overtog sagsbehandlingen ved kommunalreformen, har vi fået gode erfaringer med at bruge eksterne konsulenter. Det er en af grundene til, at vi har vi nået så mange sager inden fristen den 1. oktober, siger Anne-Marie Svendsen.
Hvis målet ikke blev nået, skulle kommunen betale en del af de cirka 3,4 millioner kroner tilbage til Miljøministeriet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.