VARDE: Varde Kommunes miljøafdeling fik sidste år 2,1 mio. kr. fra Miljøstyrelsen til at sætte turbo på indsatsen af miljøgodkendelser til landbruget - under forudsætning af, at man inden 1. oktober nåede et bestemt antal ekspeditioner på det område, oplyser kommunen.
Miljø- og Naturteamene er netop nået i mål, men det har været et projekt, der har budt på endog meget store udfordringer undervejs.
- For det første er lovgivningen undervejs ændret på flere områder. F.eks. når det handler Varde Kommunes status i forhold til Vadehavet. Det har bevirket, at mange ansøgninger skulle ændres. Den slags giver naturligvis ekstra arbejde, og det har i det hele taget været en endog meget vanskelig proces at nå i mål. Nu er det lykkedes, og det skaber nærmest en slags feststemning i afdelingen, der nu kan afvikle det barometer, der hver uge har været opslået for, at vi nøjagtigt skulle kunne se, hvor tæt på målet vi er. Samtidig har Miljøstyrelsen ændret på vort måltal undervejs. Den første forventning var, at vi skulle udarbejdes 176 godkendelser inden 1. oktober, men det blev undervejs forhøjet til 190, fortæller teamleder hos Varde Kommune, Poul Sig Vadsholt.
I Varde har indsatsen altså nu båret frugt. Inden specialindsatsen tog det erhvervet ca. 18 måneder at få den nødvendige tilladelse. I dag er ventetiden bragt ned til mellem 6 og 9 måneder, hvilket placerer Vardes Kommune meget flot i en sammenligning med andre sammenlignelige kommuner.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.