FREDERICIA: Der er ordentlighed i fokus i stillingsbeskrivelsen for en ny stabschef i Fredericia, Nicolai Arvedsen. Forvaltningen arbejder med at komme på fode efter skandalen, der involverede en hjemsendt kommunaldirektør og økonomidirektør og en fratrådt borgmester og har betydet kritik af ledelsespraksis på flere planer.
Nicolai Arvedsen kommer fra en stilling som afdelingschef for Region Syddanmarks centrale IT-stab og bliver ny chef for staben Politik, Strategi og Jura, oplyser kommunen. Han bliver også en del af den strategiske chefgruppe, der skaber sammenhæng mellem det politiske niveau, direktionen og driften.
- Jeg er glad for, at de vakante stillinger i den strategiske chefgruppe nu er ved at falde på plads, og jeg glæder mig til samarbejdet med Nicolai. Nicolai har en lang erfaring med sig som offentlig leder, og han har det, der skal til for at navigere i spændingsfeltet mellem politik og administration. Hans erfaringer fra tidligere ansættelser kan han også bringe med ind i arbejdet med at understøtte og videreudvikle en kultur, hvor ordentlighed er i fokus, og hvor man hjælper og understøtter hinanden i opgaveløsningerne, både internt i staben og i samspillet med andre enheder i organisationen – og ikke mindst i forhold til vores samarbejdspartnere i erhvervslivet, siger kommunaldirektør Camilla Nowak.
Udover en kommende visionsproces skal Nicolai Arvedsen deltage i den igangværende proces om et nyt ledelses- og medarbejdergrundlag, der skal sætte en fælles retning og skabe fælles værdier i Fredericia Kommune.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.