Mere end hver tredje embedsmand har meget begrænset eller ret begrænset tillid til medierne. 4 ud af 10 siger, at de er helt eller delvist uenige i, at medierne fremlægger sagerne i den pågældende organisation korrekt.
Sådan lyder det i den længe ventede rapport fra Dybvad-udvalget. Det er konsulentvirksomheden Rambøll, som har foretaget en række undersøgelser i rapporten. Tusindvis af embedsmænd samt en række journalister har svaret. Djøf har nedsat Dybvad-udvalget.
Udvalget dykker ned i forholdet og samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier. Det beskriver også, at embedsværket føler en stigende grad af offentlig eksponering og kritik. Uden mulighed for at tage til genmæle. Det kan gøre rekruttering til topstillingerne vanskeligere, konkluderer udvalget. Sara Vergo, formand for Djøf, kalder resultaterne påfaldende.
- Jeg vil håbe, at nogle journalister tænker lidt over, om man hænger embedsværkets faglighed lidt for meget ud. Sidder man som embedsmand i en styrelse eller et departement og oplever sin faglighed blive beklikket i en mediesag, er det ikke ligefrem tillidsfremmende.
- Omvendt kan jeg jo også godt forstå, at nogle journalister finder det irriterende, at man ikke kan ringe og snakke med den embedsmand, der ved noget om sagen.
Hos journalisterne oplever næsten halvdelen - 45 procent - at de slet ikke eller i mindre grad kan få kontakt til embedsværket i forbindelse med historier.
Presset fagligt
Udvalget konkluderer desuden, at en lang række embedsmænd oplever, at fagligheden er presset, og at deres minister ikke forstår omfanget af de ressourcer, der skal bruges på at implementere politiske forslag.
Hovedårsagerne til kløften er forskellige, alt efter om det er journalisterne eller embedsmændene, der bliver spurgt.
Journalisterne oplever en lukkethed. Den professionelle relation er ineffektiv og "i værste fald taktisk og begrænsende for samspillet". Omvendt anser en stor del af embedsværket dialog med en journalist som en risiko for kritik af ministeriet. Flere embedsmænd har den opfattelse, at medierne er mere interesserede i konflikt end substans.
Det bør bemærkes, at der faktisk er en ret stor del af journalisterne, som har tillid til embedsværket. 80 procent har enten meget eller ret stor tillid.
Dybvad-udvalget peger på en række anbefalinger til at forbedre det nuværende forhold. Det skal sikres, at fagmedarbejdere i embedsværket i højere grad bliver tilgængelige for medierne. Der skal være hurtigere og mere effektiv sagsbehandling af aktindsigter. Og så skal det sikres, at ministerierne får tid til at besvare henvendelser fra medierne.
Misbrug af embedsværk
Udvalget noterer sig også, at embedsmænd i stigende grad bruges til "politisk virksomhed i bred forstand". Det gælder til personlig profilering og branding af deres minister.
Der er en række fordele ved ministrenes brug af sociale medier, understreger udvalget. Eksempelvis kan ministeren kommunikere direkte og lynhurtigt med befolkningen.
- Udvalget anser det dog i lyset af sociale mediers fremtrædende rolle i politik for vigtigt, at de anførte spørgsmål og gråzoner afklares, hedder det.
Dybvad-udvalget henviser - uden at nævne navn - til en sag om tidligere klimaminister og nuværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S). En sag, som også Folketingets Ombudsmand omtalte i november sidste år. Ministeriets embedsværk havde i en periode på tre år udarbejdet over 1.000 udkast til opslag på ministerens private profiler.
Udvalget påpeger, at der skal kunne skelnes klart mellem profiler anført af et ministerium og profiler anført af politikeren som privatperson.
Statsministeren afviser
Statsminister Mette Frederiksen har fredag været til en høring om rapporten, der ud over embedsmændenes neutralitet netop også omhandler gråzonerne i embedsværkets bidrag til politikernes sociale medier, et stigende pres i ministerierne samt et slidt forhold mellem medier og embedsværk.
Mette Frederiksen (S) mener ikke, det er svært for embedsmænd at være politisk neutrale under hendes regeringsledelse.
- Nej, det mener jeg ikke. Jeg kan heller ikke genkende billedet af, at embedsværket i Danmark ikke er politisk neutralt, svarer hun kort på vej ind til høringen.
Adspurgt, om hendes ledelse af først den rene S-regering og siden SVM-regeringen har bidraget til presset, svarer hun:
- Man må aldrig nogensinde som politiker og i de regeringer, jeg har ansvar for, presse embedsværket et sted hen, hvor embedsværket ikke skal være. Så er der eksempler på det, er det ikke den rigtige måde at gøre det på.
I udvalgets rapport beskrives der også en centralisering af magten, der både har fordele og ulemper.
Se Dybvad-rapporten her.
Nedenstående er et udpluk af anbefalingerne:
* Der bør være bedre tilrettelæggelse af lovgivningsarbejde og forberedelse af politiske udspil.
* Hastelovgivning bør i videst mulige omfang undgås. Høringsfrister skal desuden respekteres.
* I kølvandet på Minksagen og Instrukssagen anbefales det, at der etableres en fast ordning i ministerierne, hvor der i alle sager med ministre involveret, hvor der er rimelig grund til nærmere juridiske vurderinger, foretages en skriftlig vurdering af, om en beslutning er lovlig, inden den meldes ud.
* Der skal skabes klare rammer for ministres brug af sociale medier. Der skal klart kunne skelnes mellem profiler ført af et ministerium og ministerens private profil.
* Folketinget bør ved brug af parlamentariske kontrolredskaber have større opmærksomhed på det forbrug af ressourcer, det afstedkommer i ministerierne.
* En proces skal sættes i gang med henblik på at ændre offentlighedsloven, så anvendelsesområdet for ministerbetjeningsreglen samt folketingspolitikerreglen begrænses.
* Fagmedarbejdere i embedsværket skal i højere grad være tilgængelige for medier.
* Der skal sikres effektiv journalisering og opbevaring af sms-beskeder.
Kilde: Dybvad-udvalgets rapport "Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier".
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
