dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Efter klage fastholder Fredericia godkendelsen af botilbud

Det kommunale botilbud Kobbelgaarden 3 i Fredericia fik trukket sin godkendelse i foråret som reaktion på flere konstaterede problemer.
2. OKT 2025 15.34

FREDERICIA: Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune har fået medhold i dets klage, og derfor fastholder det kommunale botilbud Kobbelgaarden 3 sin godkendelse.

Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Socialtilsyn Syd trak godkendelsen af Kobbelgaarden 3 tilbage i foråret, efter det havde konstateret en række problemer med bl.a. ledelsen og beboernes trivsel. 

Senior- og Socialudvalget klagede over afgørelsen, og Ankestyrelsen valgte at sende sagen retur til Socialtilsyn Syd, som nu har set på den igen. Denne gang er vurderingen, at Kobbelgaarden 3 lever op til de krav, der stilles til kvalitet.

- Det er et kæmpe skulderklap til medarbejdere og leder på Kobbelgaarden 3. Der er blevet arbejdet målrettet med at løfte kvaliteten med henblik på at styrke ledelsen, bemandingen, fagligheden og driften. Derfor glæder det mig, at det arbejde tydeligt ses i tilsynets rapport, siger Mette Heidemann, direktør for Unge, Voksen og Senior.

Udfordringerne på Kobbelgaarden 3 stod på i længere tid. Bostedet har tidligere modtaget alvorlige underretninger om forråelse og magtanvendelse. I august sidste år valgte Socialtilsyn Syd derfor at forlænge et skærpet tilsyn frem til februar 2025, hvorefter tilsynet besluttede at trække godkendelsen.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/efter-klage-fastholder-fredericia-godkendelsen-af-botilbud

GDPR