dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Sofie Carsten Nielsen (R), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Henrik Dahl (LA).
Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Ny politisk aftale: Kommuner skal have mere frihed på job-indsatsen

En ny, bred politisk aftale forsøger at afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen med nyt benchmarking-system
23. AUG 2018 10.27

For mange og for besværlige regler spænder ben for beskæftigelsesindsatsen, som den foregår i dag. Derfor har en bred kreds af partier indgået en aftale, som skal forenkle arbejdet med at få ledige i arbejdet.

Aftalen er præsenteret torsdag formiddag og er indgået af regeringen - med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen - og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF.

Aftalen stiller kommunerne mere frit, i forhold til hvordan de griber beskæftigelsesindsatsen an. Til gengæld vil de blive målt på, hvor gode de er til det. Et nyt benchmarking-system skal gøre det muligt at sammenligne kommunernes beskæftigelsesresultater.

Hvis det i den forbindelse viser sig, at der er kommuner, der ligger betydeligt under det forventede, vil de kunne blive sat under administration.

Aftalen åbner også for et større ansvar til a-kasserne i den tidligere beskæftigelsesindsats.

En forsøgsordning, der skal omfatte mindst 25 pct. af de nye ledige, betyder, at de i de første tre måneder af ledighedsperioden får a-kassen som primær kontakt. Forventningen er, at a-kassens faglige indsigt kan øge chancerne for at få den ledige i job hurtigere og undgå langtidsledighed.

- Jeg glæder mig til at følge forsøget, for a-kasserne har en styrke i og med, at de både er lokalt og fagligt forankret, siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Endelig lægger aftalen også op til større udnyttelse af digitale værktøjer.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-politisk-aftale-kommuner-skal-have-mere-frihed-p-job-indsatsen

GDPR