
Kommunerne skal have et bedre overblik over deres boligpolitik og boligplanlægning. Det skal et nyt projekt fra den Internationale Forening af byer og byplanlæggere, IFHP, sammen med Realdania sørge for.
Projektet kommer til at munde ud i en 'værktøjskasse', der giver overblik over de forskellige greb og instrumenter, som kommunerne har til rådighed, når de skal føre boligpolitik. Desuden vil værktøjskassen kunne give bud på, hvordan der kan skaffes flere boliger, og hvordan kommunerne kan påvirke boligpriserne gennem politiske og administrative tiltag.
Projektet kan blandt andet være til nytte for bykommuner med høje boligpriser, tilflytterkommuner, der skal sørge for flere boliger, og kommuner, der skal tilpasse deres boligpolitik til et stigende antal ældre.
Boliger til rimelige priser
Værktøjskassen skal blandt andet være med til at sikre, at kommunerne får mere viden om, hvilke værktøjer og politiske tiltag der kan være med til at sikre, at der bliver skabt boligområder med rimelige priser. Det mener Simon Kofod-Svendsen, der er projektchef i Realdania.
- Vi vil gerne støtte kommunerne ved at give dem mere viden og flere gode redskaber i det vigtige, men også vanskelige arbejde det er at eksekvere på deres boligpolitik. Særligt den del af boligpolitikken, der er målrettet almindelige betalelige boliger, fordi vi befinder os i en tid, hvor boligpriserne stiger kraftigt i de store byer, mens andre dele af landet affolkes, siger han.
Indtil videre er der tre kommuner, København, Aalborg og Middelfart, der er med i følgegruppen til projektet. Derudover kommer KL og organisationen for Almene Boligejere, BL, også til at bidrage til projektet. Værktøjskassen skal senere også udvides, så internationale byer kan drage nytte af erfaringerne.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.