HOVEDSTADEN: Der var mandag morgen en times demonstration ved Hvidovre Hospital, hvor sygeplejersker markerer deres utilfredshed med løn- og arbejdsforhold. Demonstrationen er den seneste blandt en lang række arbejdsnedlæggelser de seneste uger og er arrangeret af netværket "Arbejdere i Bevægelse".
Regeringen afsluttede en ti uger lang strejke blandt sygeplejerskerne med et lovindgreb i slutningen af august. I forrige uge pålagde Arbejdsretten sygeplejerskerne at komme tilbage i arbejdstøjet og holde det normaliseret - altså uden arbejdsnedlæggelser.
I sidste uge kom Arbejdsretten frem til, at sygeplejersker, der har deltaget i overenskomststridige strejker, skal betale en bod. De, der har deltaget i protester før pålægget fra retten, skal betale 56 kr. i timen. De, der har deltaget efter, skal betale en bod på 86 kr. i timen, og kan blive trukket i løn i de timer, hvor de har nedlagt arbejdet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.