Af Knud Abildtrup
- Vi har masser af eksempler på, at hjemtagningerne er begyndt, og omfanget er overraskende stort. Jeg vil anslå, at over halvdelen af kommunerne er begyndt at sætte gang i processen med at trække handicappede tilbage til den kommune, de oprindelig kom fra, siger Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen til dknyt.
Dermed bekræfter han den udvikling, handicaorganisationerne frygtede i sommer, hvor en snævert flertal i Folketinget vedtog at lade betalingskommuner blive handlekommuner, således at en kommune ikke længere skulle kunne opleve blot at betale ved kasse ét for en fraflyttet handicappet, mens den nye kommune kunne 'handle' og beslutte om hjælp og støtte.
Kommunerne er derfor i stor stil gået i gang med at 'bytte' borgere. Mange mennesker med handicap har i perioden rundt om årsskiftet modtaget breve om 'hjemtagning' - også fra kommuner, som de dårligt nok kan huske, at de har haft en forbindelse til. Det har naturligvis skabt stor frustration og utryghed hos disse borgere, lyder det fra Wiederholt.
For ivrige kommuner
Samtidig påpeger han, at nogle kommuner forivrer sig og forsøger at hjemtage borgere, der slet ikke er omfattet af loven. Typisk en handicappet, der er flyttet fra et botilbud i kommune A til et opholdssted i kommune B - og så yderligere flytter til egen bolig i kommune B - eller måske til en bolig i kommune C.
Så er man - ifølge Spastikerforeningen - ikke omfattet af loven, og kommune A har ikke ret til at tage é hjem til den oprindelige kommune, man iøvrigt måske blot har et overfladisk tilknytningsforhold til.
Derimod har kommune A mulighed for at overdrage sin betalingsforpligtelse til kommune B. Når en borger af egen drift er flyttet fra det botilbud, som kommune A hjalp ham eller hende til, så er kommune A efter den nye lov ikke længere betalingskommune.
Betalingsansvaret overgår til den kommune, som vedkommende nu bor i - som dermed bliver både betalings- og handlekommune.
Forvirring om betaling
Den udvikling kommer til at blive økonomsik mærkbar for flere kommuner - bl.a. Århus, vurderer Mogens Wiederholt. Århus var i mange år foregangskommune på handicapområdet - BPA-ordningen om borgerstyret personlig assistance blev i sin tid kaldt Århus-ordningen, fordi den er udviklet dér.
Ordningen trak borgere til kommunen - med betaling med fra hjemkommunen - og i en del tilfælde skal Århus nu selv betale.
Wiederholt kan iøvrigt også konstatere, at de nye regler på området har hvirvlet op i sager, hvor kommunerne indbydes ikke har haft styr på pengestrømmene, hvor der må udskrives nye regninger, hvor kommune B opdager, at de har kunnet opkræve betaling fra kommune A, men hvor det ikke er sket.
Foto: http://www.flickr.com/photos/rickmccharles/with/1348581976/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
