dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nu er 321 døde med coronavirus i Danmark - i Sverige er tallet 1.333

Kurven for indlæggelser med coronasmittede har været faldende siden starten af april i Danmark.
16. APR 2020 14.25

Der fortsætter med at være flere dødsfald blandt danskere, der er smittet med coronavirus, men til gengæld bliver antallet af indlæggelser ved med at dykke.

Torsdag er antallet af døde opgjort til 321. Det er 12 flere end onsdag. Samtidig er antallet af indlæggelser falder med ni til 353, og dermed følger indlæggelserne den nedadgående tendens, der har været gældende i april.

Der har dog været en stigning i patienter på intensiv, som det seneste døgn er steget til 92 fra 89.

Antallet af patienter, der ligger i respirator, er til gengæld faldet med tre til 72.

130 døde i Sverige på et døgn
Til sammenligning har Sverige det forløbne døgn registreret yderligere 130 døde af coronavirus, så det samlede dødstal i landet nu er på 1.333, oplyser den svenske sundhedsstyrelse torsdag.

12.540 personer er bekræftet smittede, og 996 personer er eller har været indlagt på intensivafdelinger.

Alligevel er det en tilfreds statsepidemiolog - Anders Tegnell, der kommenterer de nye tal på et pressemøde. Niveauet er det samme som for et par uger siden, siger han ifølge TT.

Men han tilføjer, at ældreboliger og plejehjem har været et stort problem i forbindelse med smitten.

- Meget andet synes at fungere ganske godt, siger han.

ak

 

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nu-er-321-doede-med-coronavirus-i-danmark-i-sverige-er-tallet-1-333

GDPR