NORDFYN: Nordfynslisten, der i dag er repræsenteret i byrådet i Nordfyns Kommune med et mandat, Dorthe Schmidt, nedlægger sig selv og slår sig op til KV17 nu sammen med Socialdemokraterne, oplyser Fyens Stiftstidende.
- Vi har ligget tæt op ad hinanden ideologisk og i det konkrete politiske arbejde, især hvad angår den økonomiske politik og de sociale værdier. Så vi tager imod med kyshånd. Vi er glade for at få dem under vores vinger, siger borgmesterkandidat, Kim Johansen (S).
Nordfynslisten har været med i byrådet i tre perioder nu, den første periode med to mandater, de to seneste med ét. Dorthe Schmidt har været med siden KV05. S bevarede ved KV13 sine syv pladser i det 25 mand store byråd, hvor et borgerligt flertal på 15 står bag borgmester Morten Andersen (V). V gik ved KV13 frem fra 9 til 11 pladser.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.