Nogle i udkanten trodser bare tendensen

Ærø har mod alle odds oplevet en positiv nettotilflytning de senere år. Ærøboerne har gjort meget for at fortælle omverdenen, at øen er langt mere end en feriedestination i det sydfynske øhav. Og budskabet er tilsyneladende nået ud til danskerne, for selvom der samlet set er sket et fald i antallet af ærøboere, så har øen haft held til at tiltrække borgere fra andre kommuner. Samlet set er der i årene fra 2007 til 2011 således sket en positiv nettotilflytning på 81 ærøboere.

- Selvom der er tale om en begrænset stigning i antallet af tilflyttere, så illustrerer udviklingen på Ærø, at det er af afgørende betydning, at man lokalt gør en aktiv indsats. Vi kan ikke fra Christianborg vende udviklingen. De lokale kræfter skal mobiliseres, og kommunerne skal påtage sig et ansvar. Og det har man gjort på Ærø, siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter i en pressemeddelelse.

Ærø Kommune har gjort en særlig indsats for at øge tilflytningen - bl.a. har kommunen udarbejdet en særlig bosætningspolitik og ansat en bosætningskonsulent, der markedsfører øen og hjælper tilflyttere med at falde til. Kommunen stiller også et 'bosætningshus' til rådighed for tilflyttere, der gerne vil prøve ølivet af, inden de beslutter sig endeligt for, om de vil bo permanent på Ærø.

Flere rykker til Midtjylland
Ser man på befolkningsudviklingen på kommuneniveau, er antallet af indbyggere i yderkommunerne faldet med 2,7 pct. i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2012. Varde Kommune har haft en positiv befolkningstilvækst i perioden på 0,3 pct.

I landkommunerne er der generelt sket en befolkningstilvækst i perioden, så der pr. 1. januar 2012 boede 0,9 pct. flere indbyggere i landkommunerne end pr. 1. januar 2007.

Ser man på nettotilflytningen i landkommunerne, ser billedet lidt anderledes ud. Samtidig med at befolkningstallet generelt steg i landkommunerne, var nettotilflytningen negativ.

I såvel by- som mellemkommuner har der i perioden være en stigning i antallet af indbyggere. Det er især de midtjyske kommuner og kommuner i hovedstadsområdet, der har oplevet en stor stigning i antallet af indbyggere. I modsætning til tilfældet i landkommunerne afspejler denne stigning i antallet af indbyggere også en nettotilflytning.

Samlet set bor der færre i yder- og landkommunerne end tidligere. Der er dog enkelte lyspunkter, hvor enten befolkningstilvæksten er positiv som i Varde Kommune, eller hvor nettotilflytningen er positiv som i Ærø Kommune.

Ministeriet har i redegørelsen inddelt Danmarkskortet i fire typer kommuner: by, mellem, land og yderkommuner. Mange vestjyske kommuner er præget af en høj land- distriktsgrad, og derfor er kategoriseret som yderkommuner. Midtjylland samt den nordlige og sydlige del af Jylland er præget af landkommuner. Der findes fire jyske bykommuner: Aarhus, Skanderborg, Kolding og Aalborg. For så vidt angår de tre førstnævnte, er der nogle få omkringliggende kommuner, der er kategoriseret som mellemkommuner. Fyn består overvejende af landkommuner med Odense Kommune som den naturlige undtagelse. Hovedstadsområdet er naturligt præget af bykommuner. Lolland Kommune er kategoriseret som en yderkommune, og i den sydlige og vestlige del af Sjælland findes nogle få landkommuner. De resterende kommuner er kategoriseret som mellemkommuner. De danske øer, som udgør selvstændige kommuner, er kategoriseret som yderkommuner med undtagelse af Fanø, som er en landkommune.

Læs redegørelsen fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter her.