
RINGSTED: Et rekrutteringsbureau så langt væk fra som New Zealand har fået kig på de tidligere slagteriarbejdere fra Danish Crown i Ringsted, skriver TV2 Øst. Bureauet, Canstaff, der beskæftiger sig med alt fra byggeri til logistik, søger 400 som del af en større rekrutteringsindsats her i landet.
- Vi vil hjælpe de nye danske medarbejdere med alt det praktiske. Vi hjælper med at finde bolig og få styr på visum. Vi sørger for, at de bliver sat godt ind i deres nye arbejdsplads, siger direktør Matt Jones, der i øjeblikket er i Danmark i forbindelse med rekrutteringsindsatsen,
Lukningen af slagteriet og deraf følgende massefyring af 1.200 medarbejdere blev varslet i april og sendte chokbølger gennem Ringsted Kommune.
Siden har man fra kommunens side bl.a. samarbejdet med en række nabokommuner og med slagteriet om at hjælpe de mange fyrede godt videre. En jobmesse sidst i juli med deltagelse af 47 virksomheder resulterede i 1.400 opfordringer til at søge konkrete job.
I begyndelsen af august blev det anslået, at omkring 600 slagteriarbejdere stadig var på jobjagt, mens omkring 200 enten havde fået job på et af Danish Crowns jyske slagterier eller i andre brancher.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.