National plan for velfærdens ildsjæle

De fleste kender Ældre Sagen eller Roskilde Festival og mange har hørt om Dannerhuset, Natteravnene eller Specialisterne - IT-virksomheden hvor autister bruger deres specielle evner til at teste software:

Danmark har en stærk tradition for ildsjæle, der starter nye virksomheder eller organisationer for at løse et sociale eller samfundsmæssigt problem på en ny måde, og som arbejder for sagen snarere end profitten.

Disse 'sociale iværksættere' løser vigtige velfærdsopgaver - ofte på nye måder og med store besparelser - men bliver glemt i debatten og klemt i støttesystemet. Det skal en ny national strategi med titlen 'Velfærdens iværksættere' gøre op med.

- De sociale iværksættere befinder sig i en blind vinkel i den danske velfærdsdebat. De er, i modsætning til de kommercielle iværksættere, næsten fuldstændigt fraværende i de danske medier og får heller ingen politisk opmærksomhed. Det er en skam, for mange af dem viser, hvordan det konkret er muligt at skabe mere og ofte bedre velfærd for pengene, siger Lars Jannick Johansen direktør for Mandag Morgen og initiativtager til 'Velfærdens Iværksættere - en dansk strategi for socialt iværksætteri'.

Stort velfærdspotentiale
Der kommer formentlig 5-600 nye, innovative sociale iværksættere om året. Det viser den første samlede kortlægning og analyse af området, som Mandag Morgen har foretaget. Den understreger også, at mange af dem kan blive vigtige partnere for det offentlige velfærdssystem i de kommende år, i takt med at færre og færre på arbejdsmarkedet skal forsørge flere og flere udenfor.

Det er de århusianske sociale iværksættere fra Proremus er et godt eksempel på. Virksomheden Proremus drives på markedsvilkår, men er ejet af den frivillige sociale hjælpe- og interesseorganisation Sindslidendes Vilkår. Proremus ansætter psykisk sårbare mennesker i fleks- eller skånejob, hvor de producerer og sælger ydelser inden for grafisk produktion, hjemmesideløsninger og bogholderi.

Dermed sparer samfundet mere end 100.000 kr. om året for hver af de psykisk sårbare, der er ansat. På samfundsplan svarer det til over 400 millioner kr. om året i alene på nytildelingen af førtidspensioner for de ca. 4.000 psykisk sårbare personer, eksperterne vurderer kunne indgå i sådanne jobs. Det viser beregninger, Sindslidendes Vilkår og Proremus har foretaget for Mandag Morgen.

Natteravnene er et andet godt eksempel. Organisationen yder omsorg for unge mennesker i nattelivet og øger herigennem trygheden i lokalområder ved at grupper af voksne - 7.000 på landsplan - er til rådighed for en snak og er synlige i gadebilledet, hvor og når der er behov for det. Og det virker - også på samfundsøkonomien. Alene udgifterne i en enkelt boligforening i Lundtoftegade i København til at udbedre skaderne efter hærværk er faldet fra en million kroner årligt til 'blot' 100.000 kroner, siden Natteravnene begyndte deres vandringer. Det svarer til en besparelse på 2.000 kroner pr. lejemål hvert år.

For meget 'projektmageri'
Tre hovedudfordringer står i imidlertid i vejen for, at potentialet i socialt iværksætteri for alvor bliver udnyttet herhjemme, viser Mandag Morgens analyser:

For det første lider de sociale iværksættere under manglende opmærksomhed og samarbejdsproblemer med den offentlige sektor. De passer ikke ind i traditionelle 'kasser', og mange sociale iværksættere har svært ved at få adgang til de kommunale markeder.

For det andet er feltet karakteriseret ved svag bæredygtighed og mangel på vækst. Primært fordi ildsjælene er langt bedre til socialt og velfærdsorienteret projektarbejde end til at bygge holdbare organisationer og drive 'social forretning'.

Årsagen hertil findes i den tredje hovedudfordring: De rammebetingelser, der skal hjælpe flere og bedre sociale iværksættere frem, er gearet til 'projektmageri'. Der er mange midler - mindst 5 milliarder kroner om året i offentlige og private puljer og fonde - men de gives typisk som donationer til konkrete projekter og ikke som investeringer i eksempelvis forretningsbaserede sociale iværksættervirksomheder.

Ny national erhvervsstrategi
Det er baggrunden for, at Mandag Morgen nu lancerer en national erhvervsstrategi, med forslag til at bringe forudsætningerne for socialt iværksætteri i Danmark op blandt de bedste i verden. Den påpeger, at flere, større og mere effektive sociale iværksættere bl.a. kræver en justering af støttesystemet så der kommer mere fokus på sociale investeringer, flere iværksætterkompetencer på velfærdsuddannelserne samt bedre markedsadgang, klare mål og konkrete samarbejder om socialt iværksætteri for centrale ministerier og kommuner.

- Den nødvendige indsats er alt i alt beskeden, fordi vi i forvejen har et omfattende støttesystem på både det sociale område og iværksætterområdet. Men det er afgørende at vi kommer i gang med ændringerne nu, hvis potentialerne i socialt iværksætteri skal udnyttes til at bekæmpe de kommende års velfærdskrise, siger Lars Jannick Johansen.

Strategien kan downloades www.mm.dk/velfærdens-iværksættere.

'Velfærdens iværksættere - en dansk strategi for socialt iværksætteri' er udviklet i en national arbejdsgruppe med 70 nøgleinteressenter fra den offentlige sektor, erhvervslivet, civilsamfundet, forskningsverdenen og de sociale iværksættere selv. Styregruppen for projektet består foruden Mandag Morgen af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Region Syddanmark, Dansk Erhverv, FDB, Center for Socialt Entreprenørskab på RUC samt Center for Socialøkonomi.