Næstved våger over de ældre, og medarbejderne er begejstrede

"Én kommune er langt foran alle andre", når det gælder om at spare årsværk med AI. Sådan lød det tirsdag i Ingeniørens nichemedie Version2, og kommunen, overskriften handlede om, var Næstved.

Mediet har forsøgt at opgøre, hvor mange årsværk kommunerne indtil videre har frigjort ved brug af kunstig intelligens, og nåede frem til tallet 34,35, hvoraf Næstved tegner sig for de 21. Det skal ses i lyset af, at regeringen har en ambition om at spare 30.000 årsværk ved hjælp af AI.

Flere eksperter i digitalisering indvender imidlertid overfor Version2, at det er umuligt at måle på, hvor mange årsværk der spares. Og i Næstved, hvor indsatsen især er sket på ældreområdet, bryder sundheds- og ældrechef Torben Klitmøller Hollmann sig ikke meget om ordet "spare".

- Vi sparer ikke på nogen - det er den ringeste måde at tale om det. Vi mangler bare i mindre grad medarbejdere, end de fleste andre kommuner gør, siger han til DK Nyt.

Han påpeger, at der ifølge forudsigelser vil mangle titusindvis af social- og sundhedsmedarbejdere i fremtiden. Så selv om den kunstige intelligens kan frigøre kræfter, er der ikke tale om, at nogen kan spares væk. Manglen på personale bliver blot mindre.

Måler beboere om natten

Næstved har indført flere typer af kunstig intelligens på kommunens plejehjem. Det vigtigste er systemet Teton AI, som via en måler i loftet monitorerer, hvad der foregår i beboernes lejligheder, især om natten - om beboeren sover eller ej.

- Systemet kan indstilles til at sende en alarm til personalet, hvis en faldtruet borger sidder op i sengen, eller rollatoren står for langt væk fra sengen. Og hvis en beboer falder, får medarbejderne straks besked, fortæller Torben Hollmann. 

Den måler også, hvor meget og hvor dybt beboeren sover, så personalet fx kan vente et par timer med at gå ind om morgenen, hvis en beboer har haft en urolig nat. Er der mange urolige nætter, kan personalet følge op med en kugledyne, øget aktivitetsniveau om dagen eller andre faglige tiltag.

AI'en gør også opmærksom på, hvis der f.eks. er flere toiletbesøg om natten end normalt, så personalet kan måle for urinsvejsinfektion. 

Medarbejdere er glade

Et andet AI-system, Level Health, bruges til at triagere beboerne, altså vurdere deres helbredstilstand med enten rød, gul eller grøn farve ud fra målinger af blodtryk, puls osv. Er en beboers farve rød, kan man kontakte en læge og dele målingerne med vedkommende, som så kan sætte en behandling i gang. I 20-25 procent af tilfældene spares en indlæggelse på den måde, fortæller Torben Hollmann. 

- Medarbejderne er meget glade for systemerne, fordi det understøtter deres faglighed. Vi snakker om demente borgere, som ikke selv er i stand til at fortælle det, hvis de har smerter eller uro. Der understøtter AI'en, at de får den rette behandling. Og personalet kan måle effekten af den indsats, de sætter i gang, siger Torben Hollmann.

Han fortæller, at både medarbejdere og beboere og ikke mindst deres pårørende undervejs har efterspurgt, hvornår det blev deres tur til at tage systemerne i brug. De kræver samtykke fra beboerne eller deres værge, og stort set alle siger ja.

Mandagstrænere

Derimod føler Torben Hollmann, som er tidligere sektorformand i sosuernes fagforening FOA og nu S-kandidat til Region Østdanmark, at Næstved Kommune bliver mødt med en meget kritisk holdning fra mange andre sider, bl.a. Ældre Sagen, medierne, meningsdannere og det, han kalder mandagstrænere. 

- Nogle fantaster kan lovgivningen udenad, men de forstår ikke hverdagen, og hvad det er for nogle situationer, personalet står i. Nogle af dem, der fortolker lovgivningen, er vanvittige, mener han.

Også hos andre kommuner har han mødt en frygt for, at Næstved går for vidt med den kunstige intelligens. 

- Men hvad er mest uetisk: At have en dement borger gående rundt med smerter, som vi ikke kan undersøge, eller det vi gør? Det her er meget mere humant, mener Torben Hollmann.