
NÆSTVED: Næstved Kommune har fundet afløseren for kommunaldirektør Tomas Therkilsen, der tidligere på året meldte ud, at han har fået et nyt job som administrerende direktør i Djøf.
1. april tiltræder 45-årige Rie Perry, der er en kvinde med rig erfaring indenfor både ledelse og den kommunale verden. Hun er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet og blev i første omgang ansat som fuldmægtig i Told- og Skattestyrelsen, hvorefter hun skiftede til Forsvarsministeriet.
I 2001 blev hun ansat som chefkonsulent i Rønne Kommune, hvor hun var med til at forberede kommunesammenlægningen og senere blev afdelingsleder, udviklingschef og økonomi- og udviklingsdirektør. I 2008 kom hun til Sjælland, først som udviklingsdirektør i Slagelse Kommune og for fem år siden blev hun ansat som kommunaldirektør i Odsherred Kommune.
Nu gælder det altså Næstved. Rie Perry har første arbejdsdag i Næstved Kommune den 1. april. Hun bor i Sorø med sin mand og deres to børn.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.