NÆSTVED: Næstved Kommune har netop erkendt egne fejl i sag om førtidspension til den nedslidte 3F'er Tina Hansen. Samtidig får den hård kritik fra sin egen ombudsmand. Alligevel anker kommunen nu sagen om Tina Hansens ret til førtidspension til Ankestyrelsen, skriver 3F.
Og det mener ydelsescenterchef i Næstved Kommune, Niels Larsen, ikke, at der er noget mærkeligt i:
- Det er to vidt forskellige ting. Om der er begået fejl i sagsbehandlingen har ikke noget at gøre med, om der skal tildeles pension. Det mener vi fortsat ikke, at der skal, siger han.
Det er Kirsten Lykke Madsen fra 3F Næstved, der har ført Tina Hansens sag, uenig i. Og hun undrer sig over kommunen:
- Hvis kommunen mener, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, burde Tina have haft en nyere arbejdsprøvning efter den første var blevet forældet. Men det har den ikke gjort, siger hun.
Uanset om kommunen får medhold hos Ankestyrelsen, vil Tina Hansen beholde sine penge. Når en myndighed først har tildelt pension, kan en anden myndighed nemlig ikke fratage den igen.
Ankestyrelsen skal træffe sin afgørelse inden 14 dage.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.