Når skolebørn bliver pendlere

Birgit Moselund

ÅRHUS: At kunne tale og forstå dansk er en væsentlig færdighed i inklusionen af nydanske børn og unge i fællesskaber. Ved fællesskaber skal i denne sammenhæng forstås, hvor børn og unge er sammen i voksenstyrede aktiviteter, i skoler og skolefritidsordninger. Det er i disse fællesskaber at børn og unge lærer sociale samspil uden for familien og udvikler lyst til kontinuerlig læring.

Århus Kommune har sat fokus på at styrke nydanske børn og unges danske sprog. I den sammenhæng foretages der sprogscreeninger, der kan vise barnets særlige behov for støtte i at lære det danske sprog. Dette betyder, at nydanske børn og unge får særlige skoleplaceringer, hvor der er mindst 80 procent elever med dansk som første sprog.

Det betyder også, at børn og unge med særlige behov for sproglig stimulering i dansk, bliver henvist til skoler i Århus, der kan ligge langt fra barnets eller den unges bopæl, og dermed får børnene og de unge lange transporttider.

For mange børn og unge betyder det, at skoledagen bliver forlænget med op til 1 time i begge ender af dagen. Det betyder også, at klassekammeraterne bor langt væk, og det kan blive vanskeligt at etablere fællesskaber uden for skoletid.

For nogle børn kan transporttiden blive de timer i løbet af skoledagen, som de frygter allermest.

Når børn er sammen opstår venskaber og konflikter. I bussen er der en chauffør, der skal koncentrere sig om trafikken, men der er ingen andre voksne til at håndtere konflikter og drillerier og måske endda mobning i bussen. Konsekvenserne kan ligge lige om hjørnet. Børnene bliver kede af det, får ondt i maven, mister lysten til at gå i skole, og de trives ikke.

Ingen tilsynspligt
Samtidig oplever nogle elever, at de bliver sat af ved skolen mere end en halv time, før skolen starter. Der er ingen voksne til at modtage børnene, med mindre de går i SFO. Skolen har først tilsynspligt 10 minutter før undervisningen starter. Det kan give anledning konflikter, hærværk, mobning mv.

Børne- og Ungerådet finder den særlige indsats for at styrke nydanske børns sprog rosværdig.
Men børnene skal sikres en god begyndelse og afslutning på en skoledag for at kunne profitere af undervisningen.

Børne- og Ungerådet vil kraftigt anbefale, at der sættes voksen tilsyn med børnene under transporten til og fra skole, og at det sikres at der er voksne til at tage imod børnene når de ankommer til skolen. Ikke kun for at føre tilsyn med børnene, men også for at skabe basis for en god start på en skoledag, hvor elevernes kræfter er koncentreret om læring og sociale fællesskaber.

Børne- og Ungerådet vil også bemærke at det ser andre vanskeligheder i, at børn og unge går i skole langt fra deres bopæl.

Vanskeligere forældresamarbejde
Fra forskning om faktorer der bidrager til at unge begår kriminalitet eller kommer ud i misbrug ved vi, at kammerater der er kriminelle eller er i misbrug er væsentlige faktorer. Også forhold i familien og skolen har betydning. I skolen er det manglende samarbejde mellem forældre og skole og børns manglende engagement i skolearbejdet væsentlige faktorer.

Derfor bliver transporttiden måske også en faktor, der kan hindre et tæt samarbejde mellem forældre og skole.

For mange forældre betyder spredningen af nydanske børn i skolerne, at de i mange tilfælde skal samarbejde med mange skoler forskellige steder i Århus. De mange samarbejdsparter og transporttiden kan være en hindring for et samarbejde mellem skolen og forældrene. Når vi ser dette i et kriminalitetsforebyggende perspektiv bliver en lang transporttid mellem hjem og skole en højrisiko faktor for, at unge kommer ud i kriminalitet.

Skolen er børn og unges 'arbejdsplads', og Børne- og Ungerådet vil påpege nødvendigheden af at have fokus på at mindske afstanden mellem skole og hjem, dels for at sikre børn en god start på dagen, deltagelse i sociale fællesskaber samt at sikre forældreinddragelse i børnenes og de unges dagligdag i skolen.

Birgit Moselund, formand for Børne- og Ungerådet i Århus