DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Mutation af coronavirus fundet i Svendborg

KORT NYT29. MAR 2021 7.26
TEMA: Corona

SVENDBORG: Der er fundet flere tilfælde af smitte med en smitsom mutation af coronavirus i Svendborg Kommune. Det skriver DR.

Det er blandt andet i den nordøstlige del af Svendborg, at smittetilfældene er konstateret. Statens Serum Institut undersøger i øjeblikket, hvilken mutation der er tale om, skriver kommunen på sin hjemmeside. Søndag blev 14 nye tilfælde af coronavirus konstateret i kommunen. Incidenstallet ligger nu på 91,1. De seneste syv dage har Svendborg Kommune haft 53 nye smittetilfælde.

Alle i Svendborg opfordres til at blive testet, skriver kommunen. I særdeleshed dem, der bor omkring Byparken, Marslevvej Station, Byhavevej, Byskoven og Ørbækvej. Styrelsen for Patientsikkerhed sender mandag mobile teststeder til Skovbyhus, Byparken 44, hvor kommunen i forvejen har et testcenter. 

Ritzau