De seneste dage har den 27-årige muslimske kvinde Maria Mawla kritiseret Hjemmeværnet i skarpe vendinger, fordi hun ikke længere måtte bære tørklæde til sin hjemmeværnsuniform. Men nu har hun af hensyn til sin fremtid i hjemmeværnet besluttet sig for at lukke munden og se tiden an, skriver Jyllands-Posten.
- Jeg vil ikke længere udtale mig om sagen. Jeg vil gerne fortsætte i Hjemmeværnet, og derfor vil jeg nu prøve at undgå flere konfrontationer end højst nødvendigt, siger hun.
Maria Mawla stammer fra Libanon og bestod i juni Hjemmeværnets grunduddannelse og blev fremhævet som et godt eksempel.. Hun bar et grønt tærklæde om halsen ud over sin uniform. Hvilket fik DF's forvarsordfører til at kalde tørklædet et 'udemokratisk og kvindeundertrykkende symbol'.
Hjemmeværnets chef, Ulrik Kragh, slog mandag fast, at det var en fejl, at Maria Mawla havde fået tilladelse til at bære tørklæde til uniformen, og at enten tørklædet eller Maria Mawla skulle ud. Samtidig blev en artikel med Maria Mawla fjernet fra Hjemmeværnets hjemmeside.
Den muslimske kvinde rettede en særdeles skarp kritik af hjemmeværnet og Dansk Folkeparti, men nu indstiller nu skydningen indtil videre.
- Jeg håber, at vi kan finde en løsning på sagen, så jeg kan fortsætte i Hjemmeværnet. Det er det, jeg gerne vil, siger hun.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.