
Af Claus G. Theilgaard
Chef for den politiske tænketank, The European Policy Center i Bruxelles, Hans Martens, kørte i tog med en 'ung mand på 40 år'. Under turen fortalte den unge mand, at han og hans kone ikke havde tid til at få børn, og at de derfor havde besluttet ikke at få børn.
Den unge mand var i øvrigt på vej til sin bedstemors 90 års fødselsdag. Hans Martens udbrød, at den unge mand skulle have en bøde. 'Den unge mand' er nemlig asocial. Dels får han ikke nogen børn og dels holder han sine gamle i live.
- Det er billedet på det allerstørste problem i Europa. I de sidste 20 år er gennemsnitsalderen i Danmark steget fra 35 til 41 år. Arbejdsstyrken bliver hastigt mindre samtidig med, at vi får en meget stor gruppe ældre. Vi vil snart få en situation, hvor folk i arbejde skal aflevere op mod 70 pct. af deres indkomst til andre. Vi står foran et helt uholdbart pres på den offentlige sektor. Det fundamentale problem, at man ikke kan få børn med tilbagevirkende kraft. Hvis vi ikke skal destruere alle P-piller og skyde folk, når de er 70 år, så skal vi have gang i reformerne, sagde Hans Martens på kommunaldirektørernes landsmøde i Esbjerg.
Omfattende reform
--BILLEDE2---
- Det er altafgørende med en omfattende reform af pensionen, så den følger levealderen. Efterlønnen burde for længst være afskaffet. Herudover skal der gennemføres forbedringer af produktiviteten i både den offentlige og private sektor. Endelig skal vi satse immigration og integration, siger Hans Martens og tager et kort over landene omkring Middelhavet frem.
Han har tegnet en stor ring om Nordafrika, op over Mellemøsten og Tyrkiet.
- Her er løsningen på vores problemer. Befolkningen i den muslimske verden er i kraftig vækst. Hvis de bliver uddannet og integreret, vil de kunne løse de voksende demografiske problemer. Ikke bare i Danmark. Men i hele Europa, sagde Hans Martens, der især undrede sig over, at vores manglende engagement i især Tyrkiet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.