Moderniseringsstyrelsen bliver i dag til Økonomistyrelsen. Det nye navn skyldes ifølge styrelsen selv, at det skal afspejle opgaverne i højere grad.
Nogle af dem som arbejdsgiverområdet og overenskomster rykkede nemlig sidste sommer efter regeringsdannelsen til Skatteministeriet og den nye styrelse, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
- Vi har valgt at give styrelsen et nyt navn for at understrege, hvilke konkrete opgaver styrelsen har med at udvikle de statslige institutioner på de områder, der handler om økonomi og enkel og værdiskabende styring og ledelse, siger Økonomistyrelsens direktør, Poul Taankvist.
Moderniseringsstyrelsen var blandt andet i vælten, da de ville undersøge og stillede spørgsmålstegn ved retten til betalt frokostpause for statsligt ansatte.
For kortsigtet fokus
Før statsministeren blev statsminister og var i opposition, pegede Mette Frederiksen (S) blandt andet på, at Moderniseringsstyrelsens fokus var for kortsigtet, og at styrelsen ikke spillede en god rolle under overenskomstforhandingerne.
Styrelsen blev oprettet under daværende S-R-SF-regering i 2011.
Økonomistyrelsen ligger under Finansministeriet, og de 300 medarbejdere kommer ikke til at mærke ændringer. Organiseringen forandres heller ikke.
Fakta:
- Rådgive institutionerne om enkel og værdiskabede styring og ledelse, der medvirker til at skabe en helhedsorienteret styringstilgang uden unødig bureaukrati, men hvor der er en klar strategisk retning og en effektiv drift.
- Udvikle og drifte 17 fællesstatslige it-systemer inden for bl.a. budgetlægning, løn, fakturering og indkøb, som digitaliserer og forenkler en masse administrative processer.
- Understøtte god økonomistyring i institutionerne og udarbejde statens regnskab.
- Sætte rammerne for indkøb i staten på 40 mia. kr. om året, hvor priserne skal være rimelige og indkøbet skal være så grønt som muligt.
- Udarbejde analyser på tværs af staten, der sigter mod, at vi bruger skatteborgernes penge bedst muligt.
- Stille data til rådighed, så offentligheden og lederne i staten har den nødvendige viden til at træffe gode beslutninger.
Kilde: Økonomistyrelsen
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.