FOLKETINGET: Socialminister Benedikte Kiær vil kigge på området for tvangsbortadoption for at få kommunerne til at bruge denne mulighed mere. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne meget sjældent anvender tvangsbortadoption, selv om det kan være det bedste for barnet at blive adopteret frem for at blive anbragt i en plejefamilie.
Ankestyrelsen offentliggør i dag en undersøgelse, der viser stor berøringsangst i kommunerne for at tvangsbortadoptere børn, selvom deres biologiske forældre er helt uden forældreevne. Regeringen gennemførte i 2009 en lempelse af reglerne for tvangsadoption. Det har imidlertid ikke medført flere tvangsadoptioner. Derfor vil socialminister Benedikte Kiær nu have gennemgået reglerne.
- Det er dybt tragisk for de børn, hvor det var oplagt med en adoption på grund af fx åbenlyst manglende forældreevne, men som ikke bliver adopteret. De må i stedet leve hele deres opvækst i en anbringelse med den usikkerhed og de sammenbrud, der desværre tit er forbundet med det. Vi ved fra forskningen, at adopterede børn klarer sig bedre end anbragte børn. Det er derfor nødvendigt at se på mulighederne for at anvende tvangsbortadoption mere, siger ministeren.
I undersøgelsen siger kommunerne, at de opfatter en tvangsadoption som en ultimativ og indgribende foranstaltning i forhold til en anbringelse, og at de mener, der er behov for en holdningsændring hos dem selv.
Undersøgelsen viser også, at kommunerne godt kender muligheden for at tvangsbortadoptere, men finder reglerne svære at anvende og efterspørger eksempler fra praksis og sparring til håndteringen af sager, hvor en tvangsadoption er relevant.
Ankestyrelsen vurderer at over 5.000 anbragte børn i Danmark er i den potentielle målgruppe for en tvangsadoption.
Efter de nye regler fra 2009 kan man tvangsadoptere børn under 1 år og børn, der har været anbragt i mindst 3 år, hvis forældrene er varigt uden forældreevne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
