Langvarig strid mellem Frederiksberg og Skibby Kommuner afgjort i Højesteret med Frederiksberg som vinder
15. APR 2003 13.47
Højesteret stadfæstede i dag en Østre Landsretsdom i en ni år lang tvist imellem Skibby og Frederiksberg Kommune.
Sagen handler i korthed om, hvorvidt Frederiksberg Kommune skulle have tvangsfjernet tre børn fra en enlig moder, inden hun og børnene flyttede fra Frederiksberg til Skibby Kommune. Skibby Kommune måtte efterfølgende gribe ind i sagen og tvangsfjerne børnene. Derfor anlagde Skibby Kommune sagen for at få Frederiksberg Kommune dømt til at betale for de millionudgifter, som Skibby Kommune har haft i forbindelse med anbringelserne.
- Det lover godt for kommunernes sociale arbejde, at Højesteret i dag har stadfæstet afgørelserne fra såvel Østre Landsret som Den Sociale Ankestyrelse,? fastslår Lilian Nilsson, formand for Socialudvalget i Frederiksberg Kommune.
- Sagen er dybt tragisk, og derfor er vi meget glade for, at Højesteret har frikendt os; vi har ikke tilsidesat vores tilsynspligt. Mens moderen boede her, havde hun en moderne bolig, og der var styr på børnenes skolegang og daginstitution. Det er klart, at forholdene ændrede sig til det værre efter moderens flytning, da der ikke var nogle tilbud til børnene, siger Lilian Nilsson.
- Jeg er også lettet over Højesteretsdommen, fordi den fastslår nuværende praksis ? nemlig, at vi i kommunerne ikke skal bruge ressourcer på at sidde og krydsrevidere hinandens sagsbehandling. Vi skal bruge kræfterne på at hjælpe socialt udsatte familier ? og naturligvis i tillid til de vurderinger og skøn, der foretages i alle ansvarlige kommuner.
Østre Landsretsdommen fra den 26. oktober 1999 fastslog, at Frederiksberg Kommune ikke havde tilsidesat sin tilsynspligt, og Skibby Kommune blev pålagt at betale Frederiksberg Kommune sagsomkostninger.
Den Sociale Ankestyrelse afgjorde den 26. marts 1996, at Frederiksberg Kommune ikke havde udvist passivitet, som ville medføre, at Frederiksberg skulle betale Skibby for hjælpen til børnene. cgt/
Sagen handler i korthed om, hvorvidt Frederiksberg Kommune skulle have tvangsfjernet tre børn fra en enlig moder, inden hun og børnene flyttede fra Frederiksberg til Skibby Kommune. Skibby Kommune måtte efterfølgende gribe ind i sagen og tvangsfjerne børnene. Derfor anlagde Skibby Kommune sagen for at få Frederiksberg Kommune dømt til at betale for de millionudgifter, som Skibby Kommune har haft i forbindelse med anbringelserne.
- Det lover godt for kommunernes sociale arbejde, at Højesteret i dag har stadfæstet afgørelserne fra såvel Østre Landsret som Den Sociale Ankestyrelse,? fastslår Lilian Nilsson, formand for Socialudvalget i Frederiksberg Kommune.
- Sagen er dybt tragisk, og derfor er vi meget glade for, at Højesteret har frikendt os; vi har ikke tilsidesat vores tilsynspligt. Mens moderen boede her, havde hun en moderne bolig, og der var styr på børnenes skolegang og daginstitution. Det er klart, at forholdene ændrede sig til det værre efter moderens flytning, da der ikke var nogle tilbud til børnene, siger Lilian Nilsson.
- Jeg er også lettet over Højesteretsdommen, fordi den fastslår nuværende praksis ? nemlig, at vi i kommunerne ikke skal bruge ressourcer på at sidde og krydsrevidere hinandens sagsbehandling. Vi skal bruge kræfterne på at hjælpe socialt udsatte familier ? og naturligvis i tillid til de vurderinger og skøn, der foretages i alle ansvarlige kommuner.
Østre Landsretsdommen fra den 26. oktober 1999 fastslog, at Frederiksberg Kommune ikke havde tilsidesat sin tilsynspligt, og Skibby Kommune blev pålagt at betale Frederiksberg Kommune sagsomkostninger.
Den Sociale Ankestyrelse afgjorde den 26. marts 1996, at Frederiksberg Kommune ikke havde udvist passivitet, som ville medføre, at Frederiksberg skulle betale Skibby for hjælpen til børnene. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
