Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) åbner nu for, at folkeskoleelever kan få en kortere skoledag. I stedet for klasseundervisning kan eleverne eksempelvis arbejde mere hjemme eller på et bibliotek, skriver Berlingske.
Hjemmearbejdet kan bestå i lektier, siger hun.
- Jeg har altid været meget stor tilhænger af lange skoledage og ikke været tilhænger af de gange, man har justeret dem i nedadgående retning.
- Men nu tror jeg, at vi skal se på det mere differentieret. Vi skal fortsat have et krav om en fuldtidsskoleuge, men det er ikke sikkert, at det hele skal foregå i klasselokalet. Der er mange elever, der får meget ud af den fordybelse, der ligger i at sidde og arbejde på biblioteket eller derhjemme, siger hun til Berlingske.
Reform til revision
De længere skoledage blev indført med folkeskolereformen fra 2014. Men ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er det tid til at se på, om den almindelige klasseundervisning skal afkortes - i hvert fald for nogle elever.
- Det er for tidligt at konkludere. Men vi kan frisætte mange muskler til indlæring, hvis man tillader, at nogle børn bedre kan fordybe sig, hvis de får lov at være nogle timer derhjemme om ugen.
Ministeren har sat gang i en evaluering af erfaringerne under coronakrisen, hvor elever er blevet undervist på afstand.
Herefter vil hun indkalde partierne bag den seks år gamle folkeskolereform.
Evalueringen skal klarlægge, om nødundervisningen under coronakrisen nogle steder har haft en gavnlig effekt for elever, siger ministeren.
V og SF bakker op
Venstre er glad for ministerens melding.
- Man skal ikke sidde i skolen bare for at sidde der. Det faglige indhold skal have en kvalitet, og vi skal lære af de gode erfaringer, vi har gjort under coronakrisen, og det er rart, at socialdemokraterne også kommer ind i den diskussion, som vi har forsøgt at tage i mange år, siger Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører hos Venstre.
Også SF bakker op om ministerens udmelding.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
