
Et politisk flertal har indgået en aftale, som skal nedbringe danskernes gæld til det offentlige, oplyser Skatteministeriet.
Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre og De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet, oplyser Skatteministeriet. Den skal sikre, at eksempelvis gælden fra skattegæld og politibøder nedbringes.
- Alle er gået til opgaven med en fælles forståelse af, at det grundlæggende er uholdbart, at så mange danskere ikke har betalt, hvad de skylder til fællesskabet. Men også af, at der er mennesker, som har brug for en håndsrækning for ikke at hænge fast i en gældsspiral, siger skatteminister Jeppe Bruus (S)
- Det handler først og fremmest om at knække gældskurven og sikre os, at flere danskere kommer af med deres gæld, tilføjer Bruus til Jyllands-Posten.
Hver femte har gæld
Omkring hver femte dansker har gæld til det offentlige. Det kan være i form af ubetalte skatter, bøder, underholdsbidrag og forsyningsafgifter.
Den samlede gæld for borgere og virksomheder løb ved udgangen af 2021 op i 145 milliarder kroner. Men selve kursværdien, altså gældens reelle værdi baseret på skyldnernes betalingsevne, var på cirka 35 milliarder kroner.
Aftalen blev indgået søndag, og den ventes præsenteret endeligt mandag.
Træk i lønnen
Konkret betyder aftalen, at Gældsstyrelsen får udvidede muligheder for at inddrage en del af gælden fra skyldneres lønudbetalinger. Det vil ske via et automatisk træk i lønindkomsten, før den udbetales. Det gælder også personer med de laveste indkomster.
Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af det offentlige. Og hidtil har ovenstående ikke været muligt for Gældsstyrelsen, kun på visse gældsposter.
Regeringens støtteparti Enhedslisten er ikke med i aftale, da partiet mener, at det er forkert at tage penge fra mennesker, som næsten ingen har.
- Der er også gode elementer i aftalen, men bundlinjen er, at man har valgt at tage penge fra over 100.000 mennesker i samfundet, som stort set intet har. Det er helt og aldeles forkert og hamrende asocialt, siger skatteordfører Rune Lund (EL) til Jyllands-Posten.
Med aftalen bliver inddrivelsesrenten nedsat med fire procentpoint. Det er en halvering i forhold til det gældende renteniveau. Det vil ifølge aftalen blandt andet gøre det nemmere for skyldnerne at blive gældfri.
Fakta:
* Cirka 1,1 millioner borgere og over 160.000 virksomheder har i dag gæld til det offentlige for samlet mere end 144 milliarder kroner.
* Gældens samlede kursværdi, som giver et øjebliksbillede af gældens reelle værdi baseret på skyldnernes betalingsevne, er på cirka 35 milliarder kroner.
* Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere under lavindkomstgrænsen udvides, så der fremover kan inddrives på alle gældstyper og ikke kun få udvalgte, som er tilfældet i dag.
* Lavindkomstgrænsen udgør i 2022 henholdsvis 156.000 kroner og 125.000 kroner efter skat for skyldnere med og uden forsørgerpligt. De to grupper vil skulle afbetale henholdsvis tre og fire procent af deres nettoindkomst.
* For borgere over lavindkomstgruppen kan Gældsstyrelsen fremover trække mellem 4 og 60 procent af skyldnerens nettoindkomst. Afdragsprocenten stiger progressivt i takt med skyldnerens indkomst.
* Det maksimale afdrag på 60 procent nås ved en nettoindkomst på henholdsvis 440.000 kroner og 400.000 kroner om året for personer med og uden forsørgerpligt.
* Den nye model betyder, at yderligere 113.000 skyldnere vil skulle betale af på deres gæld til det offentlige.
Kilde: Skatteministeriet.
Red: Faktaboks tilføjet artikel kl. 9.20.
I tredje sætning er kl. 10.50 tilføjet partierne Liberal Allicance og Alternativet, og første sætning er ændret fra "skriver Jyllandsposten" til "oplyser Skatteministeriet." ligesom tidligere 2 sætning ""Skatteminister Jeppe Bruus (S) bekræfter over for Jyllands-Posten, at indholdet af udkastet stemmer overens med den endelige aftale." er fjernet. Desuden er citat fra skatteministeren tilføjet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.