Som miljøordfører for S var hun lodret imod flere sommerhus-områder. Som direktør for miljø og teknik arbejder Pernille Blach Hansen nu på at sikre Randers de bedste placeringer
Fra sit kontor har Pernille Blach Hansen udsigt til Randersbro, der hører til de allermest befærdede korte strækninger i kongeriget, når man tæller årsdøgn.
Blandt de lokale prioriteter ligger bl.a. at få den heftige biltrafik ført over – eller under - Randers Fjord øst for byen, og de gamle, centrale havneområder flyttet for at give plads til en ny, attraktiv bydel.
Med sit skifte fra Christiansborgs gemakker til direktørkontorerne på Laksetorvet i Randers er ex-MF’eren ikke blot blevet én blandt få kvinder i en mandsdomineret teknikerverden. Hun skal nu som topembedsmand også forvalte kommunale interesser, hun selv gennem otte år i Folketinget målbevidst forsøgte at holde i stramme tøjler.
Naturskønne Sødringholm
Et aktuelt eksempel er et planlagt sommerhusområde i naturskønne Sødringholm nord for Randers Fjords udmunding. Planlægningen stødte i første omgang imod de statslige interesser og kom ikke med blandt de heldige, da miljøminister Connie Hedegaard (K) gav grønt lys for en række nye sommerhusområder spredt ud over landet.
- Nu arbejder vi på at få området godkendt i anden omgang, fortæller Randers-direktøren, der har overtaget sagen fra daværende Nørhald Kommune. Her havde de lokale teknikere tegnet et nyt bebyggelsesfelt, som de mente, det bedst faldt ind i landskabet.
Sagen var bare den, at ministeriet havde besluttet, at nye sommerhuse skal ligge fuldstændig parallelt bag de eksisterende huse. Så projektet fra Nørhald røg af brættet på forhånd.
Ulogisk
- Ifølge landsplandirektivet er der en helt fast skabelon for placering af nye sommerhusområder, som i en konkret sag sagtens kan virke ulogisk og uhensigtsmæssig, siger Pernille Blach Hansen, der som landspolitiker slet ikke gik ind for større udbygning i de kystnære områder.
Som administrativ topchef er hun nu havnet lige midt i et af krydsfelterne mellem de nye store kommuner, der har masser af ambitioner og kompetencer samlet, og de centrale myndigheder, der fra hovedstaden bogstaveligt bestemmer, hvordan stregerne skal slås, når de lokale og de statslige naturhensyn strider mod hinanden.
Også på byplanområdet støder Randers ind i landspolitiske hensyn, hvor de bagvedliggende hensigter kan vise sig vanskelige at have med at gøre i den kommunale virkelighed.
- Når det gælder detailhandelen, er det jo en udmærket hensigt at ville beskytte bymidterne mod at uddø og derfor have skrappe krav til at kunne etablere nye, større butikker i forstæderne. Men netop i Randers giver det altså problemer, fordi vi på den ene side er låst fast af Gudenåen, og på den anden side har en bevaringsværdig bykerne med smalle stræder, som vi hverken må eller vil ødelægge, pointerer Blach Hansen.
Skeler til Århus
I Randers ser man dermed misundeligt på storebror Århus, der de seneste år har haft gang i centerbebyggelser, mens kronjyderne må nøjes med at glæde sig over byggeriet af et Bauhaus, der bliver landets største. Bauhaus-komplekset i forstaden Paderup er for tiden under opførelse, blev godkendt før den nye detailhandelslov trådte i kraft i sommer, men ville ikke være blevet det i dag.
I det daglige forvaltningsarbejde kan direktøren, der nu har halvandet år bag sig, konstatere, at hun er chef for en kvindeløs lederstab på de to øverste niveauer – på nær stadsarkitekt Suzanne Ditlevsen, hun selv var med til at ansætte.
- Jeg tror, at det i lige så høj grad som kønsspørgsmålet betyder noget, at jeg som 33-årig er ung blandt lederne – og som cand.scient.pol. ikke er naturvidenskabeligt uddannet. Man kan sige, at jeg på alle parametre har en anderledes profil end hovedparten af de tekniske direktører.
Hun læger stor vægt på, at indstillingerne til det politiske udvalg altid skal være skrevet i et sprog, der kan læses af folk uden for den tekniske verden. Faktisk finpudser hun dem selv, før de sendes ud. Borgerinddragelse og procesorientering har også høj prioritet, og direktøren er glad for at kunne fortælle om vellykkede forløb.
Tungen lige i munden
F.eks. da kommunen på hendes initiativ afstod fra at diktere, at Dybdalen af faglige hensyn skulle skifte navn til Svendsdalen. Myndighedskasketten røg af, beboerne blev i stedet spurgt, og helt andre navne kom på banen. Processen blev lidt længere, men nu hedder vejen Fjorddalen.
En kommende varm sag om miljøgodkendelse til den private Randers Flyveplads rummer også udfordringer til processen. Blandt andet fordi kommunen skal fastlægge støjniveau på en plads, den selv ejer.
- Det gælder om at holde tungen lige i munden, og vi har valgt at involvere alle parter, længe før vi behøver. Vi holder et meget tidligt borgermøde for at få problemerne frem i lyset. Processen forlænges, men jeg tror på, at resultatet bliver klart bedre. Godt nok bruger vi flere ressourcer i begyndelsen, men i det lange løb vil vi undgå forviklinger og dermed også spare ressourcer.
Audiensen er slut, Pernille Blach Hansen har travlt før næste dags møde i udvalget. Hun forelægger selv langt de fleste sager, så de skal gås igennem endnu en gang.
Blandt de lokale prioriteter ligger bl.a. at få den heftige biltrafik ført over – eller under - Randers Fjord øst for byen, og de gamle, centrale havneområder flyttet for at give plads til en ny, attraktiv bydel.
Med sit skifte fra Christiansborgs gemakker til direktørkontorerne på Laksetorvet i Randers er ex-MF’eren ikke blot blevet én blandt få kvinder i en mandsdomineret teknikerverden. Hun skal nu som topembedsmand også forvalte kommunale interesser, hun selv gennem otte år i Folketinget målbevidst forsøgte at holde i stramme tøjler.
Naturskønne Sødringholm
Et aktuelt eksempel er et planlagt sommerhusområde i naturskønne Sødringholm nord for Randers Fjords udmunding. Planlægningen stødte i første omgang imod de statslige interesser og kom ikke med blandt de heldige, da miljøminister Connie Hedegaard (K) gav grønt lys for en række nye sommerhusområder spredt ud over landet.
- Nu arbejder vi på at få området godkendt i anden omgang, fortæller Randers-direktøren, der har overtaget sagen fra daværende Nørhald Kommune. Her havde de lokale teknikere tegnet et nyt bebyggelsesfelt, som de mente, det bedst faldt ind i landskabet.
Sagen var bare den, at ministeriet havde besluttet, at nye sommerhuse skal ligge fuldstændig parallelt bag de eksisterende huse. Så projektet fra Nørhald røg af brættet på forhånd.
Ulogisk
- Ifølge landsplandirektivet er der en helt fast skabelon for placering af nye sommerhusområder, som i en konkret sag sagtens kan virke ulogisk og uhensigtsmæssig, siger Pernille Blach Hansen, der som landspolitiker slet ikke gik ind for større udbygning i de kystnære områder.
Som administrativ topchef er hun nu havnet lige midt i et af krydsfelterne mellem de nye store kommuner, der har masser af ambitioner og kompetencer samlet, og de centrale myndigheder, der fra hovedstaden bogstaveligt bestemmer, hvordan stregerne skal slås, når de lokale og de statslige naturhensyn strider mod hinanden.
Også på byplanområdet støder Randers ind i landspolitiske hensyn, hvor de bagvedliggende hensigter kan vise sig vanskelige at have med at gøre i den kommunale virkelighed.
- Når det gælder detailhandelen, er det jo en udmærket hensigt at ville beskytte bymidterne mod at uddø og derfor have skrappe krav til at kunne etablere nye, større butikker i forstæderne. Men netop i Randers giver det altså problemer, fordi vi på den ene side er låst fast af Gudenåen, og på den anden side har en bevaringsværdig bykerne med smalle stræder, som vi hverken må eller vil ødelægge, pointerer Blach Hansen.
Skeler til Århus
I Randers ser man dermed misundeligt på storebror Århus, der de seneste år har haft gang i centerbebyggelser, mens kronjyderne må nøjes med at glæde sig over byggeriet af et Bauhaus, der bliver landets største. Bauhaus-komplekset i forstaden Paderup er for tiden under opførelse, blev godkendt før den nye detailhandelslov trådte i kraft i sommer, men ville ikke være blevet det i dag.
I det daglige forvaltningsarbejde kan direktøren, der nu har halvandet år bag sig, konstatere, at hun er chef for en kvindeløs lederstab på de to øverste niveauer – på nær stadsarkitekt Suzanne Ditlevsen, hun selv var med til at ansætte.
- Jeg tror, at det i lige så høj grad som kønsspørgsmålet betyder noget, at jeg som 33-årig er ung blandt lederne – og som cand.scient.pol. ikke er naturvidenskabeligt uddannet. Man kan sige, at jeg på alle parametre har en anderledes profil end hovedparten af de tekniske direktører.
Hun læger stor vægt på, at indstillingerne til det politiske udvalg altid skal være skrevet i et sprog, der kan læses af folk uden for den tekniske verden. Faktisk finpudser hun dem selv, før de sendes ud. Borgerinddragelse og procesorientering har også høj prioritet, og direktøren er glad for at kunne fortælle om vellykkede forløb.
Tungen lige i munden
F.eks. da kommunen på hendes initiativ afstod fra at diktere, at Dybdalen af faglige hensyn skulle skifte navn til Svendsdalen. Myndighedskasketten røg af, beboerne blev i stedet spurgt, og helt andre navne kom på banen. Processen blev lidt længere, men nu hedder vejen Fjorddalen.
En kommende varm sag om miljøgodkendelse til den private Randers Flyveplads rummer også udfordringer til processen. Blandt andet fordi kommunen skal fastlægge støjniveau på en plads, den selv ejer.
- Det gælder om at holde tungen lige i munden, og vi har valgt at involvere alle parter, længe før vi behøver. Vi holder et meget tidligt borgermøde for at få problemerne frem i lyset. Processen forlænges, men jeg tror på, at resultatet bliver klart bedre. Godt nok bruger vi flere ressourcer i begyndelsen, men i det lange løb vil vi undgå forviklinger og dermed også spare ressourcer.
Audiensen er slut, Pernille Blach Hansen har travlt før næste dags møde i udvalget. Hun forelægger selv langt de fleste sager, så de skal gås igennem endnu en gang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
