
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil onsdag gå til dronningen og indgive regeringens afskedsbegæring, efter at Socialdemokratiet er gået frem ved valget - til det bedste valg i 20 år.
Det siger hun i sin valgtale på Christiansborg, efter at rød-grøn blok ser ud til at få flertal med alle stemmer talt op. Det betyder, at regeringen kan gå af, så hun kan forsøge at danne en bred regering over midten.
- Det står også klart, at der ikke længere er et flertal bag regeringen i dens nuværende form. Derfor vil jeg i morgen indgive regeringens afskedsbegæring til dronningen.
- Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering. Hvis et flertal af partierne peger på mig som kongelig undersøger, vil jeg afsøge, om det kan lade sig gøre. For det er det, der vil være godt for Danmark, siger hun.
Dermed skal der forhandles om, hvorvidt hun kan blive statsminister igen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.