ROSKILDE: Ældre- og omsorgsudvalget har nu besluttet, hvordan godt fire millioner kroner ekstra til ældreområdet skal bruges.
1,8 mio. kr. går til to projekter, der vedrører træningsfaciliteter. Heraf skal den ene million bruges til at forbedre rammerne for genoptræning på Bernadottegården, mens 0,8 mio. kr. går til at indkøbe en række maskiner til genoptræning.
Et pilotprojekt i en af kommunens hjemmeplejegrupper har som formål at gøre ældre borgere bedre i stand til at klare sig selv. Ældre- og omsorgsudvalget afsætter 1,4 mio. kr. til at brede erfaringerne fra dette projekt ud til de øvrige hjemmeplejegrupper.
De resterende 0,9 mio. kr. går til indkøb af fem automatiske vendeenheder til madrasser, som forebygger liggesår hos sengeliggende borgerne, til trådløse kaldeanlæg og til etablering af en café på plejecenteret Kristiansminde.
De 4,1 mio. kr., som udvalget nu har fordelt, har kommunen fået i forbindelse med finansloven til forbedring af ældreplejen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.