De 115.000 kvadratmeter rummer 150 butikker, flere restauranter, legeareal, motionscenter og lounge for den travle familie, og konceptet er aldrig før afprøvet i så stor skala i Skandinavien.
Ifølge de tyske og danske ejere af centeret vil der komme kunder fra hele Danmark, Tyskland og Sverige for at shoppe i centeret, som er placeret ved motorvej og Ørestaden Station, og ellers kun har en haveforening, to andre kontorbygninger og rådyrene i det fredede naturområde på Vestamager som naboer.
2,7 milliarder kroners omsætning er det estimerede "break-even" for centeret, og det kræver at de 3000 parkeringspladser er fyldt godt op hver dag, så centeret årligt kan modtage 10-12 millioner kunder. Ifølge center-operatøren Steen & Strøm Danmark A/S vil kunderne komme langvejs fra, men til gengæld købe godt ind.
Effekten på Københavns øvrige butikker og centre bliver mærkbar, men ikke katastrofal, vurderer en markedsanalyse fra ICP, som fields har fået foretaget.
På Amager vil de 400 butikker med en årlig omsætning på fem milliarder kroner således få en ny konkurrent, som omsætter for over halvdelen af deres samlede omsætning. Men butikkerne vil kun miste omkring 6,5 procent af deres omsætning til fields. Det nye center vil nemlig snuppe kunder fra både bycentre og storcentre i København, på Sjælland, i Sydsverige og Nordtyskland, vurderer ICP.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.