dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Martin Henriksen har tidligere markeret sig på Christiansborg for Dansk Folkeparti. Nu vil han være formand i Nye Borgerlige. (Arkivfoto).
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Martin Henriksen vil være formand for Nye Borgerlige

Martin Henriksen har tidligere markeret sig på Christiansborg for DF. Nu vil han være Nye Borgerliges formand.
22. FEB 2024 7.26

Tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen går officielt efter formandsposten i Nye Borgerlige. Det siger han til DR.

Martin Henriksen har tidligere sagt, at han gerne ville være formand for partiet, hvis fremtid svæver i det uvisse. Men kandidaturet har ikke været officielt før nu.

- Der var nogle ting, der skulle på plads først, og det skyldte jeg at bruge min tid på, frem for at tale om at jeg skulle være formand. Men nu er vi nået dertil, hvor jeg også skylder at give et klart svar, siger han til DR.

Henriksen tilføjer, at partiet skal være det mest markante på udlændingepolitikken og føre en borgerlig økonomisk skattepolitik.

Henriksen har før været folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, men forlod siden partiet. Efterfølgende meldte han sig ind i Nye Borgerlige.

I januar meldte stifter af Nye Borgerlige Pernille Vermund sig ud af partiet, opløste folketingsgruppen og søgte, at hovedbestyrelsen nedlagde partiet.

Da folketingsgruppen er nedlagt nu, er Nye Borgerlige ikke repræsenteret i Folketinget, og derfor vil partiet skulle indsamle vælgererklæringer for at blive opstillet igen.

Men der er forsat usikkerhed om medstifter Peter Seier Christensens fremtid. Han er lige nu løsgænger i Folketinget, men har været sygemeldt længe.

Hvis Peter Seier Christensen nedlægger sit mandat, er Henriette Ergemann, der netop har meldt sig ind i Nye Borgerlige igen efter i en periode at have været ude af partiet, førstesuppleant.

Hun har erklæret sig klar til at blive folketingsmedlem for Nye Borgerlige. Sker det, skal partiet ikke indsamle vælgererklæringer.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/martin-henriksen-vil-vaere-formand-for-nye-borgerlige

GDPR