Af Tilde Ellehammer Andersen
Psykiske problemer er meget udbredte blandt børn, der har kontakt til det sociale system. SFI har siden 1995 fulgt en hel årgang børn født samme år. Opgørelsen viser, at omkring 20 procent af de børn, der har kontakt til det sociale system går rundt med en psykiatrisk diagnose. Det gælder både blandt de børn, der er anbragt udenfor hjemmet, og dem, der bor hjemme men modtager hjælp fra det sociale system. Det kan fx være i form af en hjemme-hos-pædagog eller en aflastningsfamilie. Til sammenligning har 3 procent af de 'almindelige' børn uden kontakt til det sociale system en psykiatrisk diagnose.
Tre lidelser dominerer
Diagnoserne for de psykisk syge børn cirkler især om tre former for lidelser: Mental retardering, adfærdsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser. Fem procent af de børn, der er i kontakt med det sociale system - både dem, der er anbragt og dem, der bor hjemme og modtager hjælp - har fået stillet diagnosen 'mental retardering'. Andre fem procent lider af adfærdsforstyrrelser, hvoraf de fleste med diagnosen ADHD.
Der er forskel på, hvilken diagnose, der dominerer i de to grupper af børn med kontakt til det sociale system. Blandt de børn, der bor hjemme, men modtager hjælp, er der flest med autisme eller andre former for udviklingsforstyrrelser (8 procent). For de børn, der er anbragt uden for hjemmet vejer de sociale funktionsforstyrrelser tungest (7 procent). Det kan fx være vanskeligheder med at knytte sig til andre mennesker.
Oven i diagnoserne viser tallene fra undersøgelsen, at næsten halvdelen af de anbragte børn - 48 pct. - har trivselsproblemer. Det er især hyperaktivitet, problemer i kontakten til de jævnaldrende og problemer af følelsesmæssig karakter, som de anbragte børn møder. Det i en sådan grad, at de statistisk set ligger uden for normalområdet.
Børnenes trivselsproblemer er målt med et såkaldt SDQ spørgeskema (Strength & Difficulties Questionnaire). Det bygger på forældres, plejeforældres og professionelles viden om det enkelte barn og beskriver barnets vanskeligheder og styrkesider.
Vanskeligt at forebygge
Undersøgelsen viser en række kendetegn for de anbragte børn: Der er en klar overvægt af drenge, ligesom der er mange, der har en psykisk syg forælder. De fleste kommer fra en etnisk dansk familie og har i gennemsnit ikke så mange søskende. Desuden har mange af dem en enlig mor.
Det er ifølge undersøgelsen de samme fem kendetegn, der - når der forekommer på samme tid - præger forholdene for de børn, der har fået en psykiatrisk diagnose. Det betyder, at det er sværere at sætte forebyggende ind over for de psykisk syge børn. For de røde lamper lyser allerede for de børn, der vokser op i familier præget af de fem kendetegn, men det er kun' en femtedel af de børn, der bliver anbragt, der har en psykisk lidelse.
Mere støtte til støttepersonerne
Det kan derfor godt være, at der er endnu flere end de 20 procent blandt de anbragte børn, der har psykiatriske diagnoser. For de lever allerede med de samme fem kendetegn.
- Man må forvente, at mange af de børn, der bliver anbragt, har en høj sandsynlighed for også at have en psykisk lidelse. Nogen er nødt til at se på, om børnene har psykiske problemer, som de skal have hjælp til, siger Mette Lausten, en af de to forskere bag undersøgelsen.
Hun anbefaler derfor, at de professionelle, der arbejder med gruppen af anbragte børn får mere støtte, så de bliver bedre rustet til at sætte ind over for børn med psykiske lidelser.
- Når problemerne med børnenes psykiske tilstand er så markant som undersøgelsen peger på, må de professionelle være klædt på til det, påpeger Mette Lausten.
At det især er drengene, der bliver behandlet for deres problemer kan, ifølge Mette Lausten, skyldes, at de er mere synlige. For når drenge kommer i vanskeligheder eller har det dårligt, reagerer de typisk med en mere påfaldende adfærd end pigerne gør - de reagerer udad.
- Det er meget nemmere at reagere på en dreng, der kravler op ad væggene end at gøre noget ved en pige, der sidder stille med nogle perler, selvom begge kan have et psykisk problem, siger Mette Lausten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.