dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Markant bedre behandling af skizofreni i Midtjylland

Kvaliteten af både undersøgelse og behandling af patienter med skizofreni i regionen er steget markant. Det viser nye tal fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), som offentliggøres i dag. Samarbejde med kommunerne om bedre tidlig indsats
1. JUN 2010 15.48

MIDTJYLLAND: Psykiatrien i Region Midtjylland deltager i Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), der har målt kvaliteten af skizofrenibehandlingen i Danmark siden 2003. Kvaliteten måles ud fra videnskabeligt fastlagte måleområder, også kaldet indikatorer. For hver indikator er der nationalt fastsat kvalitetsmål (standarder) for, hvad der kan betragtes som værende god behandling af skizofreni.

Psykiatrien i Region Midtjylland har over det seneste år haft fremgang på stort set alle indikatorer. På ni områder ydes der således den optimale behandling. Tre af de ni områder er i år opfyldt for første gang.

Det drejer sig om, at flere patienter undersøges ved hjælp af et såkaldt diagnostisk redskab, flere patienter udskrives til psykiatrisk efterbehandling, og næsten alle patienter undersøges for risiko for selvmord, når de udskrives efter en indlæggelse.

Derudover viser tallene, at stadig flere patienter med nyopdaget skizofreni modtager målrettet undervisning i deres sygdom, at flere pårørende tager imod tilbud om kontakt med psykiatrien, ligesom afdelingerne fortsat er gode til at sikre, at patienterne får vurderet deres behov for sociale støtteforanstaltninger ved en socialrådgiver eller sagsbehandler. En satsning på OPUS, som er en særlig intensiv behandling af unge med skizofreni, har givet bonus, viser rapporten.

Cheflæge Per Jørgensen glæder sig over forbedringerne, som han tilskriver et meget dedikeret personale.

- Region Midtjylland har hele tiden givet en god behandling til patienter med skizofreni, så meget mere grund er der til at glæde sig over, at målingen viser, at kvaliteten er steget, siger Per Jørgensen.

Trods de gode resultater er der også plads til forbedring. Den regionale rapport viser, at indsatsen for tidlig kontakt med patienter med symptomer på skizofreni ikke lever op til standarden. At sikre denne tidlige kontakt til patienterne er imidlertid en opgave, der kræver en indsats uden for psykiatrien.

Derfor har psykiatri- og socialledelsen iværksat en målrettet indsats, for i samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere og de praktiserende læger at sikre mere opmærksomhed omkring mennesker med symptomer på psykisk sygdom, så de kan henvises til behandling så tidligt i deres sygdomsforløb som muligt.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/markant-bedre-behandling-af-skizofreni-i-midtjylland

GDPR