Forligskredsen bag Folkeskoleloven vil lempe de fælles mål, der fastsætter nationale mål for, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner samt børnehaveklassen.
Med lempelsen ønsker forligskredsen, der består af Dansk Folkeparti, De Radikale, Venstre, SF, Socialdemokraterne og regeringen, at skrive store dele af kommunalbestyrelsernes medbestemmelse over folkeskolen ud og overdrage ansvar til ledelsen på den enkelte skole og til Christiansborg.
Hen over sommeren har forslaget om færre bindende mål været i høring, og da deadlinen for høringssvar var nået, havde Undervisningsministeriet modtaget 18 forskellige svar. Over hele linjen er der opbakning til forslaget, men flere understreger også, at folkeskolereformens mål ikke må svækkes.
En barriere
Lempelsen bliver fx ikke modtaget med rosende ord alene hos KL. Organisationen skriver blandt andet i et høringssvar, at ‘det er vigtigt, at en reduktion af antallet af bindende mål i Fælles Mål ikke fører til et svækket fokus på målene om mere læring, større trivsel og øget social mobilitet. KL vil gerne bidrage hertil, og forventer at blive inddraget i centrale drøftelser herom.’
Alligevel ser KL gerne, at de fælles mål bliver svækket.
‘I en KL-undersøgelse fra foråret 2017 svarede 60 pct. af skolecheferne således, at antallet af bindende mål i Fælles Mål i høj grad eller i nogen grad udgør en barriere for kommunens og skolernes arbejde. Den foreslåede lempelse sender et vigtigt signal om, at der inden for de nationale rammer skal være plads til lokale prioriteringer i arbejdet med målene.’
Fra kommuner til undervisere
I det oprindelige høringsmateriale fra Undervisningsministeriet fremgår det, at at effekten af færre bindende mål i form af øget frihed til undervisernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold fordrer, at kommunerne giver skoler og undervisere frihed og fx ikke pålægger dem unødige dokumentationskrav, som tager tid fra arbejdet med eleverne.
Men KL er ikke enig med ministeriet i at det alene er op til lærerne og skolerne, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med Fælles Mål:
‘Folkeskolen er et kommunalt ansvar og det er kommunalbestyrelsen, der godkender læseplaner for skolens fag og obligatoriske emner. Det er derfor KL's forventning, at den mulighed for lokale prioriteringer, der omtales i bemærkningerne til lovforslaget, både omfatter kommunale og skolemæssige prioriteringer. Samme forståelse forventes afspejlet i den kommende evaluering, som KL ligeledes forventer at blive inddraget i,’ skriver KL i sit høringssvar.
Med den nye aftale fastholder man 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne som bindende, mens 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende.
De forenklede fælles mål består af følgende punkter:
- Fagformål, kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål. I alle fag indgår tre tværgående emner: It og medier, sproglig udvikling og innovation og entreprenørskab.
- Læseplaner, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen
- Undervisningsvejledninger fra ministeriet
- En vidensportal med inspirationsmaterialer til Fælles Mål
Kilde: Undervisningsministeriet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
