
VARDE: Henrik Vej Kastrupsen og Tom Arnt Thorup blev sidste år ekskluderet fra Lokallisten 2017. Kort efter var de i marts sidste år klar med deres egen liste i Varde, Borgergruppen, som de har repræsenteret i byrådet med to pladser.
Men nu er de også ekskluderet af den, skriver JydskeVestkysten.
Det skyldes, at de to har holdt møde med og søgt optagelse i et andet parti. Det oplyser Borgergruppen ifølge JydskeVestkysten i en pressemeddelelse. Derfor besluttede tre ud af fem bestyrelsesmedlemmer i Borgergruppen at stoppe samarbejdet med Henrik Vej Kastrupsen og Tom Arnt Thorup.
- De håndplukkede os for at hjælpe dem med at føde deres barn, fostre det og gøre det klar til at møde verden, og så kvæler de det selv. Det er respektløst overfor de meget overraskede kandidater, presseomtalen af disse, bestyrelsens hårde arbejde, og ikke mindst vælgerne, siger formanden for Borgergruppen, Dorthe Holm Jacobsen.
Dermed er Borgergruppen ikke repræsenteret i byrådet længere. Lokallisten 2017, som de to tidligere repræsenterede, går efter valg ved KV21 og har Torbjørn Fristed som spids. Han var i flere år medlem af Dansk Folkeparti, hvor han både har været lokalformand og folketingskandidat.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.