Løkkes forslag om udvalgsstyre kan kommunerne selv gennemføre

Af Leif Hermann

Statsministerens lyst til at blande sig i de kommunale styreformer har afstedkommet en del skriveri, der desværre mest af alt hviler på misforståelser. Der findes kun én kommune i landet, der har magistratsstyre. Det er Århus.

De øvrige store kommuner har det, der hedder mellemformsstyre. København har haft den styreform siden 1998. Forskellene er ganske afgørende. Med mellemformsstyre er udvalgene besluttende organer og afspejler nøje kommunalbestyrelsens sammensætning. I Århus er de rådgivende.

Borgmestrene i København og rådmændene i Aalborg, Odense og Frederiksberg er udvalgsformænd og underlagt udvalgenes og kommunalbestyrelsens beslutninger. Der er altså flertalsstyre. Det administrative ansvar er delt mellem udvalgsformænd og overborgmester (borgmester) og udvalgsformandsposterne besættes efter forholdstal.

Kan gennemføres når som helst
I de 'almindelige' kommuner er udvalgsformanden valgt af udvalget selv og kan afsættes ved en simpel flertalsbeslutning. Borgmesteren har det administrative ansvar og kan (næsten) ikke afsættes.

Vil man lave om på styreformen i de store kommuner, kan kommunalbestyrelsen gøre det selv. Lars Løkkes forslag om udvalgsstyre kan gennemføres når som helst og med gyldighed fra næste valg ved en ændring af styrelsesvedtægten for kommunen.

Bortset fra Århus, der åbenbart i lodret modstrid med den herskende visdom fungerer udmærket, er det noget sludder at snakke om kongedømmer, som nogen gør. Det mest ejendommelige ved diskussionen er, at mellemformsstyret sikrer mindretallene og tvinger faktisk til samarbejde. Det ses også i mange af landets øvrige kommuner, hvor borgerlige borgmestre fungerer sammen med udvalgsformænd fra f.eks. S eller SF.

At sikre oppositionsleder økonomisk kræver lov
Personligt har jeg i Skive kommune under en S-borgmester medvirket til at sikre udvalgsformandsposter til Venstre og placering af alle udvalgsformænd i økonomiudvalget. Det fungerede fint, selvom disse udvalgsformænd måtte affinde sig med et rødt udvalgsflertal. Den reelle forskel til mellemformsstyret bliver således ofte meget lille, hvis konstitueringen efter kommunevalget foregår på fredelig vis. Gør den ikke det, er mindretallet ikke så godt beskyttet som i magistrats- og mellemformsstyret.

Drejer det sig om penge og pensioner, er det almindelige udvalgsstyre ikke særlig venligt overfor oppositionen, hvis den ikke får en udvalgsformandspost (og så er der ingen pension, men nok et vederlag).

Skal f.eks. Pia Allerslev sikres økonomisk som oppositionsleder i København, så skal der lovændringer til. Vil man en styreform som i Oslo, hvor flertallet kan skifte (over)borgmesteren og den øvrige 'regering' ud, så er der heller ingen vej udenom en lovændring. Men man skal vare sig for at tro, at det giver bedre samarbejde. Det synes nordmændene i hvert fald ikke.

Leif Hermann (SF), medlem af byrådet i Skive fra 1998-2008.