Frisk med et opgør med magistratsstyret

Af Ann-Kathrine Karoff

DEBAT: Det er friskt, at regeringen i det nye regeringsgrundlag vælger at påbegynde et opgør med magistratsstyret i landets større kommuner.

Magistratsstyreformen er en gammel styreform; i København fra enevældens tid. Borgerrepræsentationen blev oprettet i 1840, ni år før grundloven blev givet, og har rødder langt tilbage, hvor byens borgere med tiden opnåede privilegier bl.a. som tak for en særlig indsats under svenskerkrigene og som tak for indsatsen under belejringen af København i 1660.

I dag er borgerne/vælgerne så oplyste, at demokratiformen bør være en anden. Demokratiet skal være mere tidssvarende. Et direkte demokrati vil være mere tidssvarende. For i et direkte demokrati med flertalsstyre er man som magthaver i det daglige arbejde bevidst om, at magten kan flytte sig, og at flertallet kan rykke sig og ændres.

I et magistratsstyre er der en tendens til at rådmænd og borgmestre udvikler sig til små og mellemstore monarker med enevældige tendenser, hvor deres dagsorden bliver at bekrige hinanden frem for at arbejde for helheden til byernes og borgernes bedste.

Flertalsstyre lægger op til konsensusvilje og pluralisme, for bliver politikken for rabiat, og fjerner den sig for langt fra 'holdningernes gyldne middelvej', vil flertallet flytte sig.

Åbne udvalgsmøder?
Det er tankevækkende, at vi skal være godt på vej ind i det 21. århundrede, før en dansk regering formulerer hensigten om at justere styreformen, så også de større byer overgår til almindeligt flertalsstyre, og at det også her bliver klart 'hvem, der kan holdes ansvarlig for de politiske resultater, både når det går godt, og når det går mindre godt.'

I dag består de større byers politiske systemer af to organer, hvor byrådet beslutter og hvor en udøvende myndighed (magistrat) udfører beslutningerne. Magistratsstyret giver ikke mulighed for parlamentarisme; byrådets mulighed for at afsætte magistraten ved et mistillidsvotum. Omvendt er udvalgsmøderne i de udvalgsstyrede kommuner noget lukket noget.

Derfor er det en spændende overvejelse i forbindelse med en reform af de kommunale styreformer, at indføre åbne udvalgsmøder, således at interesserede borgere kan følge med, når sager, der er relevante for dem, behandles på udvalgsmøderne. Borgerne er modne; spørgsmålet er om politikerne er med.


Cand.mag. Ann-Kathrine Karoff, folketingskandidat og tidligere byrådsmedlem i Århus for Konservative