AALBORG: Regeringes plan om inden næste kommunalvalg at indføre flertalsstyre i de store bykommuner vækker modstand i Aalborg. Det særlige magistratsstyre sikrer nemlig mindretallet mere indflydelse end flertalsstyre. Det giver bl.a. fire mandater i byrådet en rådmandspost, og et spinkelt flertal kan altså ikke sætte sig på alle de magtfulde poster som i andre kommuner.
Det mener manden med flertallet i Aalborg og borgmester siden 1998, Henning G. Jensen, der lægger afstand til regeringens udspil, fortæller DR Nordjylland.
- Jeg synes, det er en dårlig ide. Det fungerer godt i dag, hvor vi samarbejder i tillid og laver brede budgetforlig. Hvis man fjerner magistratstyret, sætter flertallet sig bare på magten.
Venstres frontfigur i Aalborg Byråd, Mariann Nørgaard, tøver med at hilse regeringens forslag om at indføre flertalsstyre i Aalborg og de andre store byer velkommen. 'Det bliver et både - og' siger hun til radioen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.