Af Knud Abildtrup
ÅRHUS: At det blev en borgerlig regering, der nu vil arbejde på at afskaffe magistratsstyret, gav undren blandt århusianere, for i den jyske hovedstad var det bl.a. Venstre, der i 2008 satte hælene i og ikke ville være med til at afskaffe rådmands-systemet i sin nuværende form.
Et udvalg havde ellers været i Norge og set på alternativer og holdt mange møder under ledelse af den nuværende rådmand Jacob B. Johansen (S), der da også var den allerførste, der efter regeringensprogrammets offentliggørelse hurtigt var ude og glæde sig over de nye toner fra regeringen.
Men hvad så nu, hvor det er en V-ledet regering, der argumenterer med mere gennemskuelighed i beslutningsprocesserne og dermed bakker op om den kritik, som bl.a. daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) gav som afskedssalut, da hun stoppede i København: Styreformen var nærmest den vigtigste grund til, at hun ikke ville fortsætte, hed det.
I Århus er Venstres politiske leder, rådmand for teknik og miljø, Laura Hay, ganske fortrøstningsfuld over for regeringens udspil om at ændre styrelsesloven og indføre flertalsstyre også i de største kommuner.
- Det er afgørende bliver mindretalsbeskyttelsen, og det ved jeg, at regeringen er meget opsat på at arbejde med. Vi var imod det forslag, Socialdemokraterne kom med i 2008, bl.a. fordi flertallet efter det forslag ikke alene skulle have alle rådmandsposter, men også formandsposterne i udvalgene. Også i et nyoprettet kontroludvalg skulle flertallet have flertal.
- For os er det også vigtigt, at der bliver et ordentligt informationsniveau til den del af byrådet, der ikke sidder på flertallet
Ifølge hende vil regeringen indføre den nye model fra 1. januar 2014.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.