Ligebehandlingsnævn vil ikke røre ved Enhedslistens mandeforbud

Var det en overtrædelse af ligebehandlingsloven, da Enhedslisten udtrykkeligt havde besluttet, at 'alle talere, indledere og dirigenter på årsmødet i 2017 skal være kvinder'? Det er der ingen, der ved, for Ligebehandlingsnævnet har afvist at tage stilling til spørgsmålet.

På årsmødet, der blev holdt i maj, var der ikke fuldstændig lukket af for indlæg fra mandlige deltagere, men de måtte først tale efter, at de kvindelige havde gjort deres indledende bemærkninger. Ikke desto mindre modtog Ligebehandlingsnævnet en klage fra en mand, der mente, at Enhedslistens initiativ burde mødes med et krav om 'at nedsætte en kvote for ligebehandling af mænd'.

Efter en række enkeltsager, der skabte politisk debat om behovet for en bagatelgrænse for ligebehandlingssager, blev loven om Ligebehandlingsnævnet ændret med virkning fra og med sidste år, så det nu kræves, at man har en retlig interesse i en sag for at kunne få en sag behandlet. Netop derfor spurgte nævnet klageren, 'hvordan han er blevet berørt af den påståede forskelsbehandling', men der kom ikke noget svar.

Nævnet konkluderede derfor, at han nok ikke havde den påkrævede retlige interesse, og afviste derfor at behandle sagen. Men udtrykkeligt uden at tage stilling til substansen. Det henstår derfor fortsat i det uvisse, om Enhedslistens 'påståede forskelsbehandling er omfattet af ligestillingslovens anvendelsesområde', hedder det i Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

Se afgørelsen.