FOLKETINGET: Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag nået til enighed om rammen for DR's økonomi de kommende fem år. DR's budget beskæres med 20 pct. i perioden, og medielicensen bortfalder.
I stedet finansieres DR over skatten via et lavere personfradrag, fortæller aftaleparterne.
En del af besparelsen flyttes over i en særlig public service-pulje, som DR kan søge om at få del i til konkrete projekter.
Dansk Folkeparti havde spillet ud med en beskæring på 25 pct., men gruppeformand Peter Skaarup er alligevel tilfreds med aftalen.
- Det er rimeligt, at DR ligesom andre institutioner skal effektivisere, og så er det meget positivt, at vi får afskaffet licensen, som er gammeldags, siger han.
Rammen for DR's økonomi ligger altså fast, men de konkrete krav til mediehusets virke skal først lægges fast i forhandlingerne om en samlet medieaftale. Det ventes, at kulturminister Mette Bock (LA) snart fremlægger regeringens udspil til en sådan aftale.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.