AARHUS: I et seks måneder langt pilotprojekt vil Sjakservice under afdelingen for sociale forhold og beskæftigelse nu også hjælpe teknik og miljøafdelingen med at holde byen ren. 12 ledige i Sjakservice løser forskellige praktiske opgaver for virksomheder i kommunen,
En af de første opgaver bliver at holde området ved Bellevue Strand rent i løbet af juli og august.
- Jeg er glad for samarbejdsaftalen. Den giver udsatte borgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet en chance for at gøre sig nyttige i et meningsfyldt arbejde. Måske kan det være et springbræt for dem til at komme videre, siger rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Hans Halvorsen (S).
Vil tjene miljøet
Bünyamin Simsek (V), rådmand for teknik og miljø, glæder sig også over aftalen.
- Aftalen er til glæde og gavn for både byen og de ledige, og jeg er glad for, at vi på tværs af magistratsafdelingerne kan indgå et samarbejde som dette, siger han og fortsætter:
- Der er mange opgaver at løse, så vi tager med åbne arme imod de ledige fra beskæftigelsesforvaltningen. Det er et samarbejde, som kommer til at tjene byens miljø godt.
De to rådmænd vil fortsætte med at udvikle samarbejdet og har planer om, at det i fremtiden skal omfatte flere målgrupper.
tsp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.