dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ledige forskels-behandles

Ledige fik ikke samme beskæftigelsesindsats og -tilbud. Store forskelle i statslig og kommunal beskæftigelsesindsats
2. SEP 2008 7.31
Ledige med samme problemer skal ifølge reformen "Flere i arbejde" behandles ens - uanset om den ledige er forsikret eller ej. Men der var en del forskelle mellem AF’s indsats overfor de dagpengeberettigede, og kommunernes indsats over for de ledige på kontanthjælp.

Det viser en rapport, der sammenligner beskæftigelsesindsatsen i 2006 mellem de to systemer.

Tre år efter, at reformen blev gennemført, havde både kommuner og AF formået at få større jobfokus i beskæftigelsesindsatsen som krævet i reformen. Men i rapporten ”Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats” fra SFI er hovedkonklusionen, at ledige, der var lige arbejdsmarkedsparate, ofte fik en forskellig indsats i de to systemer.

Sagsbehandlerne hos AF havde et større jobfokus, de var mere optaget af arbejdsmarkedets krav frem for den lediges ønsker, og de brugte i højere grad hjælp til selvhjælp. De ledige skulle fx selv stå for kontakten til virksomhederne. Kommunerne tog mere hensyn til de lediges ønsker, servicerede dem mere og tog sig af kontakten til virksomhederne.

Forskellige aktiveringstilbud
De ledige fik heller ikke samme tilbud, når det gjaldt aktivering. AF brugte uddannelse og kommunale løntilskud i langt højere grad end kommunerne, der til gengæld brugte mere privat og kommunal virksomhedspraktik.

Dette kan skyldes, at kommunerne havde ansvaret for at finansiere både kontanthjælpen, aktivering og personale, hvilket har givet et incitament til at bruge billige aktiveringstilbud. AF finansierede ikke dagpengene og havde adskilte bevillinger til aktivering og personale, hvilket gav et incitament til at bruge aktiveringstilbud, der var lette at fremskaffe. Arbejdsmarkedets parters større indflydelse i AF gav også incitament til at bruge mere uddannelse, som især fagbevægelsen støtter.

Også forskel på sagsbehandlerne
Der var ligeledes forskel på sagsbehandlerkulturen i de to systemer. I AF var man ofte mere regelorienteret og orienterede sig mere mod arbejdsmarkedets parter. De kommunale sagsbehandlere var mere kritiske over for ”Flere i arbejde”-reformen end i AF. De nærede lidt mere mistro overfor deres klienter, var mindre tolerante og havde dermed mere lyst til at gribe ind i deres tilværelse.

Men der var ikke kun forskelle mellem de to systemer, der var endnu større forskelle mellem de enkelte sagsbehandlere indenfor hver myndighed. Sagsbehandlernes indsats blev påvirket af deres personlige baggrund og især deres holdninger. De fleste var dog loyale over for lovgivningens krav.

Undersøgelsens resultater peger på, at de nuværende fælles jobcentre står overfor store udfordringer, eftersom mange af årsagerne til forskellene mellem statslig og kommunal beskæftigelsesindsats stadig eksisterer.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ledige-forskels-behandles

GDPR