Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Fra november til december 2009 steg langtidsledigheden med knap 3.700 helårspersoner. Det er den største stigning i langtidsledigheden, siden den begyndte at stige i starten af 2009.
Langtidsledigheden er steget med godt 19.000 helårspersoner siden januar 2009, hvor langtidsledigheden sidste gang var på sit laveste niveau. Det svarer til, at langtidsledigheden er steget med mere end 80 procent.
Selvom langtidsledigheden er steget, var den i december 2009 fortsat på et relativt lavt niveau. Sidste gang, langtidsledigheden toppede var i foråret 2004, hvor langtidsledigheden var på knap 105.000 fuldtidspersoner eller knap to en halv gang højere end det nyeste tal.
Den økonomiske afmatning slog for alvor igennem på arbejdsmarkedet i første kvartal 2009. Ledige, som mistede deres arbejde i denne periode, er derfor først nu begyndt at dukke op i statistikken over langtidsledige. Den relativt store stigning i langtidsledigheden i december 2009 skal altså ses i lyset af tidligere ledighedsstigninger. Langtidsledigheden ventes også at stige betydeligt de kommende måneder.
Definition af langtidsledighed
Langtidsledige opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af tiden det seneste år. Langtidsledige opgøres som helårsbruttoledige, det vil sige ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.