Landkommunen skildres som et affolket område langt væk fra byerne og civiliserede samfund. Derudover er landkommunen gennem de senere årtier opfattet som et område med mangel på arbejdskraft samt et sted, hvor de unge flytter fra for aldrig at vende tilbage.

Men ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at den typisk negative skildring af landkommunen ikke stemmer overens med virkeligheden i Danmarks landkommuner, oplyser universitetet.

Et såkaldt Cohsmo-projekt handler om at sætte perspektiv på, at landkommunen ikke nødvendigvis er ’left behind’, bare fordi det er en landkommune, der pr. definition ligger i udkantsdanmark og har et faldende indbyggertal og problemer med at skaffe arbejdskraft.

- Der er tit en fastlåst tankefigur om, at når de unge flytter fra landkommunen, så er der kun tomme huse tilbage. Det er der også nogle steder, men andre steder flytter der bare nogle andre ind, f.eks. migrant-arbejdere. Vores forskning kan derfor være med til at ændre på fortællingen om udkantsdanmark og landområderne som triste steder med sociale problemer, siger Anja Jørgensen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Anja Jørgensen har været co-projektleder på Cohsmo-projektet, som har haft til formål at kortlægge sammenhængen mellem social ulighed i forhold til forskellige geografiske områder. Projektet har undersøgt den sociale sammenhængskraft i Danmark og seks andre EU-lande for både at vurdere forskellene internt i landene og forskellene mellem landene.

Nemt af skaffe sig netværk

Ved at zoome helt ind på de forskellige områdetyper, som i projektet er defineret som ’landområder, forstæder og storbyer’, får man flere perspektiver på de sociale og økonomiske forskelle i forskellige områder.

Projektet har i Danmark undersøgt Aarhus, Horsens og Lemvig kommuner, og de danske resultater i Cohsmo-projektet viser, at Lemvig Kommune klarer sig særligt godt ved hjælp af en særlig stedskultur, der er et produkt af det særlige samspil mellem erhvervsstrukturer, størrelsesforhold, historisk-kulturelle stiafhængigheder samt et aktivt lokalt miljø.

Det sker på trods af stærke urbaniseringskræfter, som gennem de seneste årtier har medført en affolkningstendens og mangel på arbejdskraft. Når Lemvig Kommune på trods af urbaniseringen alligevel klarer sig overraskende godt, så er det ifølge resultaterne i Cohsmo-projektet et udtryk for, at landkommunen har en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, kommune og civilsamfund.

I tilfældet med Lemvig viser forskningsresultaterne, at man i kommunen hurtigt og effektivt kan etablere et bredt og sammensat netværk. Det betyder, at det er nemt for tilflyttere at få job og blive godt integreret i samfundet.

Udover Danmark har Polen, England, Litauen, Østrig, Italien og Grækenland medvirket i projektet.

Ny forskning:Landkommunen klarer sig godt trods det negative ry som udkantsdanmark

Ny forskning:
Landkommunen klarer sig godt trods det negative ry som udkantsdanmark