
LÆSØ: Læsø Kommune ansætter Jørgen Vestby Christiansen som ny kommunaldirektør. Han er 60 år og har været kommunaldirektør i 23 år, oplyser kommunen.
Han er kommunalt uddannet i Odense Kommune, har været ansat i Kommunernes Revisionsafdeling og har været økonomichef i flere kommuner. Jørgen Vestby Christiansen har over en periode på 10 år også været formand for Foreningen af Kommunale Chefer i Danmark.
Udover en handelsskoleuddannelse, har Jørgen Vestby Christiansen Forvaltningshøjskolens Diplomstudie i økonomisk administrativ linje suppleret med videregående organisation/personale samt pædagogik. Jørgen Vestby Christiansen har også gennemgået Master of Public Management uddannelsen fra Syddansk Universitet.
Kommunaldirektøren kender vilkårene for en ø-kommune, idet han igennem de seneste ti år har varetaget samme stilling i Langeland Kommune.
Jørgen Vestby Christiansen er bosat lige uden for Odense og forventer at fastholde denne bolig, men vil herudover flytte adresse til Læsø og finde en egnet bolig på Læsø i forbindelse med sin ansættelse her.
Jørgen Christiansen har forventet tiltrædelse medio februar.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.